Torsdagens obligationer: Små rentesving endte med lille løft

Udgivet den 09-02-2017  |  kl. 16:59  |  

Bortset fra små nervøse rentesving i torsdagens løb var der ikke megen bevægelse i renterne, da det danske marked lukkede.

Den danske rente steg en spids og spejlede dermed udviklingen ude på rentemarkederne i Nordeuropa. Den danske toneangivende rente på den tiårige statsobligation endte i 0,33 pct. - hvilket var 1 basispoint højere end onsdag. Renten svingede i dagens løb mellem omkring 0,31 pct. og 0,34 pct.

Det samme billede kunne ses i lande som Tyskland, Sverige og Holland.

Dagens nøgletal var ikke af den tunge slags. Bag sig havde investorerne et sæt tyske handelstal for december.

Eksporten faldt med 3,3 pct., mens importen viste en flad udvikling. Økonomerne havde på forhånd ventet et fald på henholdsvis 1,3 pct. og 1,1 pct. ifølge Bloomberg News.

Desuden var der tal for nytilmeldte ledige og en opgørelse af engroslagrene fra USA i eftermiddagens løb.

Antallet af nytilmeldte ledige overraskede positivt, mens den endelige status for engroslagrene kom ind som den foreløbige opgørelse havde vist.

Onsdag var der rentefald på tværs af Europa, hvor der var bekymring om det forestående præsidentvalg i Frankrig.

Det nationalistiske parti Front National er ikke finansmarkedernes kop te, da lederen, Marine Le Pen, blandt andet er modstander af eurosamarbejdet og vil melde Frankrig - Europas tredje største økonomi - ud af samarbejdet.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder