Tre banker sat på sort liste

9. februar 2010 06:23 af Claus Stolbjerg Hansen

Foto: Max Bank
Funktioner
Udskriv artiklen
Send til en ven
Del denne artikelDel denne artikel
Tekststørrelse: A A A A
Kategorier
Aktier
Firmaer
Capinordic
Max Bank
Ringkjøbing Landbobank
Amagerbanken

En af Danmarks mest velindtjenende banker Ringkjøbing Landbobank i Vestjylland har sat Amagerbanken, Max Bank og Capinordic Bank på sin sorte liste. Ringkjøbing Landbobank, hvis topchef Bent Naur er formand for Lokale Pengeinstitutter, vil ikke længere yde lån mod sikkerhed i aktier fra de tre banker. De af bankens kunder, som allerede har aktiekreditter med pant i de tre aktier, må nu ud og finde ny sikkerhed.

Det skriver Berlingske.

I sidste uge skrev Ringkjøbing Landbobank til en række kunder, som normalt ligger inde med aktier fra Amagerbanken, Max Bank og Capinordic Bank, at disse aktier ikke længere kan lægges til sikkerhed for lån:

- Vi scanner løbende og rutinemæssigt, hvilke aktier der ligger som pant for udlån. Og så tager vi nogle ud fra tid til anden. Sådan har vi gjort i mange år, forklarer afdelingschef Kaja Rud, som understreger, at det for de fleste kunder drejer sig om mindre beløb.