Trump ønsker nu kun beskedne ændringer af NAFTA - citat

Udgivet den 30-03-2017  |  kl. 09:02  |  

Trump-regeringen signalerer til Kongressen, at den kun ønsker beskedne ændringer af den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, i de kommende forhandlinger med Mexico og Canada.

USA's præsident, Donald Trump, kritiserede ellers aftalen kraftigt i løbet af valgperioden, hvor han blandt andet kaldte den for en "katastrofe".

Det skriver Wall Street Journal.

Ifølge regeringens udkast, der cirkulerer rundt i Kongressen, vil USA beholde nogle af NAFTA's mest kontroversielle bestemmelser - herunder et voldgiftspanel. Panelet lader investorer i de tre nationer omgå lokale domstole for at løse civile krav. Kritikere mener, at det rammer den nationale suverænitet.

Forslaget kommer dog med en ændring, som handler om at lade NAFTA-nationerne genindsætte tariffer i tilfælde af en strøm af import, som forårsager "alvorlig skade eller fare for alvorlig skade" på indenlandske industrier.

Udkastet kan blive revideret. Trump-regeringen skal give Kongressen 90 dages varsel før påbegyndelsen af de formelle genforhandlinger. Det er langt fra sikkert, at Canada og Mexico vil gå med til de ændringer, som USA ønsker.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder