USA/Åbning: Deere trækker til i grønt marked

Udgivet den 19-05-2017  |  kl. 15:50  |  

Stigninger har fået tag i det amerikanske aktiemarked fra åbningen fredag, hvor der igen rådes en smule bod på onsdagens udsalgsbølge.

S&P 500-indekset stiger med 0,2 pct., og de to øvrige toneangivende aktieindeks, Nasdaq Composite og Dow Jones, ligger henholdsvis 0,4 pct. og 0,2 pct. højere. Fremgangen følger et comeback til S&P 500 torsdag på 0,4 pct. oven på nedturen på 1,8 pct. onsdag, hvor beskyldninger mod præsident Donald Trump om magtmisbrug medvirkede til de største kursfald i otte måneder.

Fredag virker markedet dog igen til at være lydhør over for mere selskabsspecifikke nyheder. En opjustering fra Deere har løftet producenten af de grønne traktorer med 6,5 pct.

Regnskaberne fra Campbell Soup og Foot Locker falder derimod ikke i god jord hos investorerne. Skokædens indtjening var lavere end forudset, og aktien falder med næsten 17 pct.

Samtidig spilder Campbell Soup lige under 3 pct. efter sit kvartalsregnskab. Selskabet, der er kendt for sine supper på dåse, men også sælger blandt andet kiks, skuffede med indtjeningen i regnskabsårets tredje kvartal. Samtidig sænkes omsætningsforventningerne, mens indtjeningsforventningerne præciseres i den øvre ende af prognoseintervallet.

Også tøjkæden Gap er lidt overraskende åbnet 0,8 pct. lavere efter at have ligget over 4 pct. højere i handelen op til børsens åbning. Selskabet landede en indtjening per aktie på 0,36 dollar i første kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/18. Analytikere havde ventet 0,29 dollar ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
23/06/17

 
0,00%
 
23/06/17

 
0,00%
 
23/06/17

 
0,00%
 
23/06/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder