USA/åbning: Positive historier stikker ud i ellers rød start

Udgivet den 17-11-2017  |  kl. 15:47  |  

De amerikanske aktier er startet med negativt fortegn fredag, hvor det ellers er aktier med positiv kursudvikling, der stikker mest ud.

Men samlet set peger pilen nedad, ligesom tilfældet også er i Europa, hvor indledende plusser er vekslet til fald over hele linjen.

S&P 500-indekset falder med 0,2 pct. efter omkring ti minutters handel, mens Nasdaq-indekset falder 0,1 pct., og Dow Jones-indekset bakker 0,3 pct.

På selskabsfronten er der opmærksomhed til 21'st Century Fox, idet Comcast og Verizon ifølge flere medier meldes interesserede i at overtage størstedelen af selskabet - herunder andelen i britiske Sky.

Aktien i det Rupert Murdoch-kontrollerede 21'st Century Fox stiger 5 pct. til 30,79 dollar i den tidlige handel.

Endnu større er begejstringen for skokæden Foot Locker, der leverede klart over forventning med sit regnskab for tredje kvartal 2017/18.

Her hentede selskabet en justeret indtjening per aktie på 0,87 dollar mod ventet 0,80 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Estimaterne fra analytikerne svingede mellem 0,75 dollar og 0,88 dollar.

Resultatet blev hentet på baggrund af en omsætning på 1,87 mia. dollar, mens analytikerne havde regnet med et salg på 1,82 mia. dollar.

Regnskabet bliver særdeles positivt modtaget i den indledende handel, hvor Foot Locker stiger med hele 26,3 pct. til 40,21 dollar.

Tallene påvirker desuden skoproducenterne Nike og Under Armour positivt. De to aktier stiger med henholdsvis 3,4 pct. til 59,19 dollar og 1,5 pct. til 11,45 dollar fra start.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:46:01

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:46:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder