USA/åbning: Spændingen stiger op til Trump-pressemøde

Udgivet den 11-01-2017  |  kl. 15:41  |  

Der bliver lagt forsigtigt fra land i aktiehandlen på Wall Street onsdag. Ingen skal have klinket noget, før den kommende præsident, Donald Trump, holder et imødeset pressemøde klokken 17 dansk tid - halvanden time efter børsåbning. Det giver marginale udsving på markedet.

Mødet har fået ekstra relevans, efter at der onsdag er begyndt at fyge med anklager om, at Rusland har kompromitterende materiale om Donald Trump. Det benægter hovedpersonen kraftigt, og det samme gør en talsmand for den russiske præsident, Vladimir Putin.

Generelt venter markederne dog på alle former for nyt om Trumps politiske planer og hvilke af hans løfter fra valgkampen, han har tænkt sig at føre ud i livet. Siden valget har de toneangivende aktieindeks i USA klaret sig flot, og investorerne håber på mere erhvervsvenligt nyt fra den tidligere ejendomsmatador.

Hvis han lægger vægt på finanspolitisk stimulus til økonomien og skattelettelser, vil det sende investorerne i aktiernes retning på bekostninger af obligationer, forudser strateg Ian Lyngen fra BMO over for Bloomberg News. Omvendt vil et stort fokus på ikke-økonomiske sager muligvis skræmme aktieinvestorerne, pointerer han.

I den tidlige handel åbner de tre toneangivende aktieindeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, med udsving på mindre end 0,1 pct. Bedst går det for sidstnævnte, der dækker over 30 af de største selskaber i USA.

Blandt enkeltaktierne er Merck på den grønne gren, efter at myndighederne har sat fart på godkendelsesprocessen for et af selskabets medikamenter mod lungekræft ved navn Keytruda. Det sender aktien op med 4,7 pct. efter få minutters handel.

I den omvendte ende ligger smykkekæden Signet Jewelers hele 5,3 pct. lavere efter et skuffende salg i juleperioden, der har tvunget forhandleren til at nedjustere sin prognose for regnskabsåret, som der ellers er mindre end tre uger tilbage af.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-3,41%
 
16:50:02

 
-4,29%
 
16:50:02

 
-1,13%
 
16:50:02

 
-6,48%
 
16:50:02

 
0,56%
 
16:50:02

 
0,53%
 
22:49:02

 
0,00%
 
16:50:02

 
-0,41%
 
22:49:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder