USA/åbning: Trump-præget marked lægger ud med fald

Udgivet den 12-01-2017  |  kl. 15:56  |  

De toneangivende amerikanske aktieindeks begynder dagen med negative fortegn og følger dermed den udvikling, der også har gjort sig gældende på de fleste europæiske markeder torsdag.

Det sker i lyset af det pressemøde, som den kommende præsident, Donald Trump, holdt onsdag, og som ikke bød på meget konkret finanspolitisk indhold, som investorerne kunne tage bestik af.

Det brede S&P 500-indeks åbner med et fald på 0,2 pct. til 2269,89. Det industritunge Dow Jones-indeks daler 0,4 pct. til 19.878,72, mens Nasdaq-papirerne ligeledes åbner med et fald på 0,4 pct. til 5539,12.

Donald Trump slog også tonen an på Wall Street onsdag, men da endte investorerne med at sende indeksene i små plusser.

- Investorer har haft tendens til at nedtone risikoen ved, at Trumps handelsprotektionisme bliver implementeret af den nye regering. Den opfattelse bliver nok nødt til at blive revideret i lyset af stilen på pressemødet, siger Paul Donovan, der er cheføkonom ved UBS Wealth Management, til CNN Money.

Medicinalselskaberne har været særligt under pres siden pressemødet, hvor Trump blandt andet bekendtgjorde, at han er parat til et opgør om medicinpriserne. Det er dog særligt de europæiske medicinalselskabers aktier, der falder.

Torsdag er der fald til store amerikanske medicinalaktier som Pfizer, der dykker 1,2 pct., og Johnson & Johnson, der dog nøjes med et fald på 0,4 pct. Merck stiger til gengæld med 2,4 pct. i den tidlige handel.

Inden åbning kom der nøgletal for antallet af nytilmeldte ledige, der endte på 247.000. Det var dermed færre end ventet, da der ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News blandt økonomerne i snit var ventet 255.000 nye ledige.

I løbet af eftermiddagen går flere topfolk fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på talerstolen.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder