USA/økonomer: Svag vækst holder centralbank fra renteknappen-NY

Udgivet den 29-07-2016  |  kl. 15:41  |  

Den amerikanske økonomi har ikke haft helt så meget fart på de seneste måneder, som mange økonomer havde forventet, og det vil formentlig afholde den amerikanske centralbank fra at stramme sin pengepolitik i år.

Sådan lyder vurderingen i Danske Bank, efter at der fredag er blevet offentliggjort tal for den økonomiske vækst i USA, hvor udviklingen var svagere end ventet. Hos Jyske Bank vurderes det, at en renteforhøjelse er udskudt til december.

- Man har i længere tid sagt, at amerikansk økonomi klarer sig bedre end europæisk, men i andet kvartal voksede Europa og USA i samme tempo - og i andet kvartal var væksten i Europa højere end i USA, skriver senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj i en kommentar.

Den amerikanske økonomi voksede helt præcist med 1,2 pct. i andet kvartal i forhold til årets første tre måneder opgjort i annualiserede tal. Økonomer adspurgt af Bloomberg havde ventet en vækst på 2,5 pct.

Mikael Olai Milhøj peger på, at man nu skal helt tilbage til tredje kvartal 2015 for at finde et kvartal, hvor økonomien voksede mere end 2 pct.

- Det understøtter vores syn på, at den amerikanske centralbank nok ikke kommer til at hæve renten i år, vurderer han.

Hos Jyske Bank kalder chefanalytiker Kim Fæster BNP-tallene for "elendige."

- Væksten i de seneste tre kvartaler har gennemsnitligt været under 1 pct., og det er under halvdelen af tempoet, siden opsvinget startede. Det dæmper udsigten til, at centralbanken hæver renten i september, konstaterer han.

Til gengæld venter han en renteforhøjelse til december.

Den amerikanske centralbank hævede senest renten i december sidste år, hvilket var første gang i næsten ti år.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig