USA: Trump nominerer centralbankens næstkommanderende

Udgivet den 17-04-2018  |  kl. 07:45  |  

USA's præsident, Donald Trump, har mandag nomineret økonomen Richard Clarida til vicechef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Nomineringen blev annonceret af Det Hvide Hus mandag, hvor det også blev meddelt, at bankkommissær i Kansas Michelle Bowman er blevet bedt om at indtage et ledigt sæde i centralbankens bestyrelse, skriver flere medier.

Clarida vil, hvis nomineringen godkendes af Senatet, komme til at efterfølge Stanley Fischer, der trak sig tilbage i oktober sidste år af personlige årsager.

Clarida er strategisk rådgiver for verdens største obligationsfond, Pimco, og professor ved Columbia University.

Han har ifølge Financial Times advokeret for, at renterne muligvis er fanget på relativt lave niveauer, på grund af langsigtede påvirkninger der dæmper den økonomiske vækst, herunder afdæmpet befolkningstilvækst og lav vækst i produktiviteten.

Michelle Bowman vil, hvis nomineringen godkendes, indtage et sæde i centralbankens bestyrelse, som har stået ledigt siden 2014, hvor Kongressen vedtog en lov om, at der skulle reserveres en plads i bestyrelsen til en kandidat med indgående kendskab til finansielle institutioner med aktiver for mindre end 10 mia. dollar, skriver Reuters.

Netop Bowman vurderes at være lydhør over for mindre banker, der ifølge Reuters har beklaget sig over, at myndighedernes krav er blevet stadigt sværere at håndtere for de mindste pengeinstitutter.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
09:33:01

 
0,00%
 
09:33:01

 
0,00%
 
20/04/18

 
0,00%
 
09:33:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder