USA's centralbankchef sparer økonomer for store overraskelser

Udgivet den 12-07-2017  |  kl. 15:19  |  

USA's centralbankchef, Janet Yellen, er onsdag og torsdag at finde på Capitol Hill i USA's hovedstad Washington. Her udlægger hun centralbankens syn på økonomien og giver indikationer om, hvordan den vil agere.

Janet Yellen, der har stået i spidsen for verdens vigtigste centralbank siden 2014, har dog ingen større revolutioner med i tasken. Det viser hendes tale, der er offentliggjort onsdag.

- Vi vurderer, at der ikke var noget afgørende nyt fra Yellen. Hovedbudskabet er fortsat, at amerikansk økonomi er kommet op i fart igen efter en svag start på året.

- Yellen vurderer fortsat, at hovedparten af de seneste måneders fald i inflationen skyldes midlertidige faktorer. Federal Reserve (centralbanken, red.) er derfor indstillet på at hæve renten behersket i de kommende år, skriver Sydbanks cheføkonom Jacob Graven i en kommentar til talen.

I talen fortæller Janet Yellen, at der er plads i økonomien til flere rentestigninger de kommende år. Centralbanken har allerede siden december 2015 hævet renten fra spændet 0-0,25 pct. til spændet 1,00-1,25 pct. Dermed forventes Janet Yellen at fortsætte med rentestigningerne.

Hun sagde dog derudover, at hun ikke ser behov for mange flere rentestigninger, for at den rigtige balance er fundet.

I forhold til inflationen, der har været ganske lav i USA siden krisen på trods af, at økonomien og beskæftigelsen er buldret frem, sagde Janet Yellen, at centralbanken holder skarpt øje med den.

Yellens tale gav dog en smule lettelse på markedet, da hun ikke var så skarp omkring stramningerne i pengepolitikken, hvilket inkluderer at trække milliarder og atter milliarder af dollar ud af økonomien, som frygtet.

- Nogle investorer havde nok regnet med en lidt hårdere tone og en præcisering af, at den amerikanske centralbank meget snart vil begynde processen med at reducere balancerne. Det fik vi dog ikke, skriver senioranalytiker hos Danske Bank Mikael Olai Milhøj i en kommentar.

Oven på kommentarerne fra Yellen er den tiårige amerikanske statsobligationsrente faldet fra 2,35 til 2,31 pct.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund

Tags:  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder