USA/T-bond: Chicago Fed sendte renten yderligere ned

Udgivet den 21-03-2017  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske renter fortsatte ned mandag, hvor topchef fra Chicago Federal Reserve, Charles Evans, gentog den amerikanske centralbanks synspunkt om, at yderligere to renteforhøjelser i år er sandsynlige. Det skuffende de investorer, der havde forventet en hurtigere og mere aggressiv udvikling i de planlagte renteforhøjelser.

Den tiårige amerikanske rente lukkede i 2,48 pct. i New York, hvilket var 2 basispoint lavere end fredagens slutniveau.

- Oven på sidste uge har investorer nu forstået, at Federal Reserve ikke er helt så aggressiv, som de forventede, og vi ser nu en mindre kapitulation. Markederne indregner en mere afslappet Fed, siger rentestrateg Gennadiy Goldberg fra TD Securities i New York til Reuters.

Fed pointerede i sidste uge igen, at fremtidige rentestigninger vil komme "gradvist". Med det nuværende tempo, vil renterne ikke vende tilbage til et neutralt niveau før udgangen af 2019.

Samtidig vurderede Evans, at renteudvalget sandsynligvis vil vente "mindst" til juni-mødet, før de beslutter, om endnu et løft til de amerikanske renter skal gennemføres. For medlemmerne af rentekomitéen ønsker tid til at fordøje økonomiske og finansielle markedsdata samt eventuelt at få klarhed om Trump-regeringens finanspolitiske planer.

Tirsdag morgen kravler den tiårige rente tilbage på markedet i Tokyo, hvor den toneangivende amerikanske statsobligation handles med en rente på godt 2,48 pct.

Det er 1 basispoint mere, end da de danske handlere lukkede bøgerne mandag eftermiddag.

BLANDEDE DATA

Der var ingen økonomiske data mandag, og tirsdag står kun i handelsbalancens tegn.

I det hele taget er det yderst sparsomt, når det gælder økonomiske data denne uge. Der offentliggøres nyt om boligpriser og salg af eksisterende boliger, torsdag er dagen for de ugentlige data for nytilmeldte ledige samt salg af nye boliger, mens ordreindgang af varige goder er eneste tal fredag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
2,33%
 
13:21:02

 
1,79%
 
13:21:02

 
-0,36%
 
13:21:02

 
-6,42%
 
13:21:02

 
-2,32%
 
13:21:02

 
0,11%
 
13:21:02

 
0,00%
 
13:21:02

 
0,00%
 
13:21:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder