USA/T-bond: Renten steg på håb om handelsenighed

Udgivet den 09-10-2019  |  kl. 22:24  |  

Onsdag kravlede renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation op. Det skete på en dag, hvor en bølge af håb, om at en delvis handelsaftale mellem USA og Kina kan lande senere på ugen, skyllede ind over markederne.

Renten på den tiårige amerikanske statsobligation endte onsdag til 1,58 pct., hvilket var 5 basispoint højere end lukkeniveauet tirsdag.

Onsdag blev mødereferatet fra det seneste centralbankmøde i Federal Reserve offentliggjort. Referatet viste ifølge Mikal Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, at centralbankens medlemmer er ekstremt splittede i spørgsmålet om, hvad de skal stille op med pengepolitikken.

Han forklarer at de "hårde komitémedlemmer", som ikke ønsker at sænke renten særlig meget, argumenterer for, at privatforbruget stadig er i fin form.

- Derfor mener vi også, at forbrugertillidstallene på fredag, og detailsalgstallene på onsdag i næste uge er afgørende for, hvor stor opbakning der er til endnu en rentenedsættelse senere på måneden, når der igen er møde. Vi tror, at den amerikanske centralbank kommer til at sætte renten ned flere gange for at understøtte økonomien, skriver han i en kommentar.

Federal Reserve satte sin toneangivende rente ned med 0,25 pct.point til intervallet mellem 1,75 og 2,00 pct. i september. Det var anden gang i år, at banken nedsatte sin rente. I juli blev den også sænket med 0,25 pct.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse