USA/tendens: Der er udsigt til en rød start på Wall Street

Udgivet den 17-02-2017  |  kl. 14:55  |  

Fredag er der udsigt til, at aktierne vil åbne i rødt, som det er tilfældet i Europa og var tilfældet i Asien natten til fredag.

Futures på de tre toneangivende amerikanske aktieindeks peger ned med fald på op til 0,3 pct.

Efter flere dage med gentagne rekorder i de store aktieindeks trak investorerne følehornene til sig på Wall Street torsdag.

Og trods en markant slutspurt lykkedes det ikke at løfte det brede marked over nulpunktet, selv om der var fremgang i det traditionelle Dow Jones-indeks. Indekset lukkede som eneste hovedindeks i plus og cementerede dermed endnu en rekord.

S&P 500-indekset sluttede torsdag med et tab på 0,1 pct. til 2347,22. Det tunge Dow Jones-indeks steg marginalt til rekorden 20.619,77, mens Nasdaq-papirerne satte sig 0,1 pct. til 5814,90.

Ud over regnskabsaktuelle selskaber vil der være fokus på Kraft Heinz.

KRAFT HEINZ PÅ FRIERFØDDER

Kraft Heinz har været på frierfødder i Europa og gjort kur til hollandske Unilever, der dog har givet amerikanerne en kurv.

Ifølge Unilever lå tilbuddet på knap 50 dollar per aktie, svarende til en præmie på 18 pct. i forhold til kursen på Unilever-aktien før nyheden om tilbuddet.

Ifølge Bloomberg News mener Unilever, at præmien på 18 pct. fundamentalt undervurderer værdien af selskabet. Bestyrelsen ser ikke grund til yderligere forhandlinger, da et tilbud til den pris ikke er attraktiv for aktionærerne.

Kraft Heinz stiger 5 pct. i formarkedet i USA til 91,40 dollar, mens Unilever i Europa stiger med tocifrede procenter.

FORTSAT REGNSKABER

Blandt de selskaber, der har leveret regnskab inden åbningen, er Campbell Soup, Deere og Moody's.

Amerikanske Deere, der er mest kendt for sin produktion af traktorer under navnet John Deere, kom flot ud af sit første kvartal 2016/17, hvor indtjeningen overgik markedets forventninger.

Samtidig peger prognosen for 2017 på fremgang, og det bliver positivt modtaget af investorerne, der sender aktien op i det amerikanske formarked.

Deere leverede i første kvartal en indtjening per aktie på 0,61 dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med et overskud på 0,55 dollar per aktie.

Det resultat blev hentet på baggrund af en omsætning på 4,70 mia. dollar i kvartalet mod ventet 4,63 mia. dollar blandt analytikerne.

For 2017 venter Deere en samlet forbedring af salget og en indtjening på 1,5 mia. dollar. Investorerne kvitterer ved at sende aktien i selskabet op med 2,1 pct. til 111,43 dollar i formarkedet.

Campbell Soup falder 0,8 pct. til 62,05 dollar efter at have leveret et bedre end ventet overskud i selskabets andet kvartal.

Kreditvurderingsbureauet Moody's stiger 0,3 pct. til 110,60 dollar efter ligeledes at have leveret bedre end ventet i selskabets fjerde kvartal.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,03%
 
23/02/17

 
-0,08%
 
23/02/17

 
-0,05%
 
23/02/17

 
0,00%
 
23/02/17

 
0,00%
 
23/02/17

 
-0,21%
 
09:01:02

 
0,00%
 
23/02/17

 
0,18%
 
09:01:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder