USA/tendens: Minimale positive udsving i vente fra åbningen

Udgivet den 10-04-2017  |  kl. 14:47  |  

Det tegner til en behersket, men dog grøn, åbning på det amerikanske aktiemarked mandag. Fra åbningen kan der komme fokus på både en fusion i transportsektoren eller AT&T's køb af Straight Path.

Investorerne har da også en del at fordøje efter fredag, der var præget af et amerikansk missilangreb i Syrien og en skuffende arbejdsmarkedsrapport. Selv om jobrapporten skuffede, var den på linje med Federal Reserves forventning om en økonomisk vækst på 2 pct. i den amerikanske økonomi, sagde chefen for Federal Reserve i St. Louis, James Bullard, mandag i Melbourne.

Samlet set indikeres alle de tre vigtige indeks - S&P 500, Dow Jones og Nasdaq - alle 0,1 pct. i plus.

Nøgletalskalenderen for mandag er gabende tom, men investorerne vil formodentlig kigge frem mod Janet Yellens tale kl. 22 dansk tid i Michigan i håb om nys om timingen af Federal Reserves rentehævninger og balancereduktion.

På selskabsfronten er der udsigt til et bryllup mellem de to amerikanske transportvirksomheder Knight Transportation og Swift Transportation. Fusionen vil finde sted via et aktiebytte, og Swift Transportation stiger på den baggrund 10 pct. på børsen i det amerikanske før-marked.

Både AT&T og Straigth Path kan også komme i fokus, da AT&T har offentliggjort et købstilbud på Straigth Path til en samlet værdi på 1,6 mia. dollar.

Endelig kan Wells Fargo komme i søgelyset mandag, da resultatet af en efterforskning af skandalen omhandlende bankens svindel med kunders konti er blevet offentliggjort. Som følge heraf har banken besluttet at kræve 75 mio. dollar, godt 525 mio. kr., tilbagebetalt fra tidligere chefer og ledere, så det samlede beløb nu når op på 180 mio. dollar i såkaldte "clawbacks."

/ritzau/FINANS

Niels Fibæk-Jensen, +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
08/12/17

 
0,00%
 
08:30:07

 
-0,09%
 
08/12/17

 
0,00%
 
08:30:07

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder