USA/tendens: Stiler mod flere rekorder på regnskabstravl dag

Udgivet den 18-10-2017  |  kl. 15:02  |  

De amerikanske aktiehandlere lægger op til en positiv åbning onsdag eftermiddag med stigninger i handlen med futures på de tre toneangivende indeks. For S&P 500-indekset stiger futuren over 0,1 pct, mens Nasdaq-futuren stiger under 0,1 pct. For Dow Jones-futuren er stigning på 0,4 pct.

Dermed er muligheden, for at Dow Jones-indekset kan få held til for første gang at slutte over 23.000-niveauet, åben. Også for de to andre indeks er der udsigt til rekordniveauer.

Dow Jones-indekset endte tirsdag med et plus på 0,2 pct. i indeks 22.997,44, og S&P 500-indekset steg 0,1 pct., mens Nasdaq lå stort set fladt i 6623,66.

Den generelle stemning styres onsdag af forventningerne til offentliggørelsen af Beige Book fra centralbanken, Federal Reserve, og med brede spekulationer om, hvem der skal afløse bankens topchef, Janet Yellen - hvis hun skal afløses. Muligheden for en mere høgeagtig chef er til stede, og spekulationerne drejer sig derfor - ligesom det gælder for interessen for Beige Book - om renteudsigterne.

Selskabsspecifikt er der udsigt til et halvt hundrede regnskaber før og efter handelsstart. Blandt de væsentligste er American Express, hvis aktie ligger 0,2 pct. højere i formarkedet, Ebay, der løftes 0,6 pct. og Alcoa, der falder 0,2 pct. Alle tre regnskaber ventes efter amerikansk børslukketid.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
14:41:01

 
0,00%
 
14:41:01

 
-1,17%
 
14:41:01

 
0,00%
 
14:41:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder