Valuta: Dollar fortsætter i defensiven

Udgivet den 20-04-2017  |  kl. 13:58  |  

Små udsving præger valutamarkedet torsdag eftermiddag, hvor dollar igen er trængt lidt i defensiven.

Ved 13.20-tiden går der 1,0745 dollar på en euro mod 1,0720 dollar onsdag eftermiddag.

- Det er lidt svært at sætte ord på baggrunden. Men det er jo ikke kun i dag, at dollar er faldet tilbage. Det er noget, vi har set de seneste dage, hvor dollar er gået fra omkring 7 kr. til lige over 6,90 kr., siger valutastrateg i Nordea Niels Christensen og uddyber:

- "Dollar-bulls" (investorer, der spekulerer i en stærkere dollar, red.) trækker sig lidt tilbage. Svage inflationstal fra USA og en præsident, der taler imod en stærkere dollar, gør det svært for den amerikanske valuta.

Niels Christensen peger derudover på, at markedsdeltagerne stadig har den seneste svage arbejdsmarkedsrapport fra USA i baghovedet. Alt i alt medvirker det til, at forventningerne til en amerikansk renteforhøjelse er løjet noget af gennem den senere tid.

- Vi er vel nede på omkring fifty-fifty for en renteforhøjelse i juni, så på den front er dollar mindre understøttet, end den har været tidligere, vurderer Niels Christensen.

PUNDET HOLDER PAUSE

Også de seneste dages vinder, pundet, taber lidt terræn mod euro efter opturen, der blev udløst af premierminister Theresa Mays beslutning om at udskrive valg. Euro ligger let styrket i 0,8398 pund mod 0,8362 pund onsdag eftermiddag og omkring 0,8460, inden valget blev udskrevet tirsdag.

Dertil kommer, at det franske præsidentvalg får investorer til at holde sig på sidelinjen. I de seneste meningsmålinger holder den centrumorienterede Emmanuel Macron fast i sin favoritstatus til at løbe med den endelige sejr. Første runde af det franske præsidentvalg løber af stablen søndag.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder