Valuta: Dollar lettere svækket efter G20- og Trump-Merkel-møde

Udgivet den 20-03-2017  |  kl. 15:01  |  

Dollar ligger mandag eftermiddag lettere svækket mod euro, efter at G20-møde i tyske Baden-Baden blev afsluttet uden de store resultater. Det mest bemærkelsesværdige fra den begivenhed var udeladelsen af en væsentlig sætning i slutkommunikéet.

- Det var sætningen om, at landene forpligter sig til at modstå alle former for protektionisme, som ikke længere var med, og det skyldes sandsynligvis pres fra USA's nye finansminister Mnuchin, skriver Handelsbanken Capital Markets.

IKKE SÅ SKIDT SOM FRYGTET

Hos Carnegie vurderer chefstrateg Henrik Drusebjerg, at G20-mødet - og den tyske forbundskanslers, Angela Merkels, møde med USA's præsident, Donald Trump, ikke gik så skidt, som det kunne frygtes.

- Man undgik hårde konfrontationer mellem resten af verden og en stadig ny og usikker USA-administration, der endnu ikke har fundet sine holdningsmæssige fødder med hensyn til for eksempel verdenshandel, noterer Drusebjerg.

Måske derfor har reaktionerne på valutamarkederne også været begrænsede. Mandag eftermiddag ligger euro lettere styrket i 1,0755 dollar mod 1,0742 dollar per euro fredag.

Det er dog ikke langt fra det dyreste niveau for den europæiske valuta siden midten af februar. Dollar blev svækket i sidste uge, da Federal Reserve signalerede kun to yderligere renteforhøjelser i år, oven på den der blev annonceret onsdag.

PUNDET LIDT SVÆKKET

Det britiske pund blev mandag over middag svækket marginalt, efter nyheden om at Storbritannien 29. marts formelt iværksætter exit-processen i henhold til EU-traktatens artikel 50.

Selv om nyheden ikke kommer som den store overraskelse, så fik det alligevel pundet til at dykke til 1,2370 dollar fra før 1,2410 dollar - før den siden rettede sig til 1,2393 dollar.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
15/12/17

 
0,00%
 
15/12/17

 
-0,18%
 
15/12/17

 
0,00%
 
15/12/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder