Valuta: Dollarbegejstrede spekulanter slikker sår

Udgivet den 17-03-2017  |  kl. 06:32  |  

Der bliver slikket sår hos de dollarbegejstrede spekulative investorer i den asiatiske valutahandel fredag.

Den amerikanske valuta står til at nå det laveste niveau i godt fem uger i kølvandet af indikationer fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der onsdag signalerede færre renteforhøjelser, end en del af investorerne havde sat næsen op efter.

Og selv om forbundsbanken leverede en rentestigning på 0,25 pct.point, var forhøjelse så bredt forventet, at det ikke var plads til skuffelser i centralbankens prognose for yderligere renteforhøjelser i år.

Og den lød på blot to, hvilket svarer til fremskrivningerne fra decembers rentemøde, hvor der ligeledes var tale om et rentehop på 0,25 pct.point og en forudsigelse af tre forhøjelser i 2017.

Oveni - den for de aggressive spekulative investorer - skuffelse fra Federal Reserve har forlydender om diskussioner i Den Europæiske Centralbank om stramninger af den ekstremt løse pengepolitik i eurozonen givet den fælleseuropæiske valuta, euro, mere vind i sejlede.

Senest har ECB's styrelsesråd-medlem Ewald Nowotny fra Østrig sat spørgsmålstegn ved ECB's kun en uge gamle vejledning til markedet, hvori det blev gentaget, at renten vil forblive på det nuværende niveau, eller måske endda falde.

Men den stigende inflationen i eurozonen sætter ECB under pres, og især fra Tyskland, hvor nogle politikere har flaget muligheden for en renteforhøjelse før obligationskøbene stopper - dog uden at få bred opbakning.

Også den japanske yen har holdt skansen på trods af de kraftigt divergerende pengepolitiske forventninger i forhold til USA.

Torsdag holdt den japanske centralbank, Bank of Japan, fast i den hidtidige pengepolitik og fastholdt et løfte om at lægge loft over de lange renter, således at de fortsat vil ligger omkring et rundt nul.

Bank of Japans guvernør Haruhiko Kuroda kan nu tage til G20-finansministrenes og -centralbankchefernes møde i denne weekend i Tyskland, hvor valutaforhold altid står højt på dagsordenen.

Euro koster fredag morgen 1,0775 dollar mod 1,0735 dollar torsdag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 113,45 yen mod 113,00 yen torsdag eftermiddag, mens der går 122,25 yen på en euro fredag morgen mod 121,30 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder