Valuta: Euro styrkes på græsk indrømmelse og kinesiske vending

Udgivet den 10-07-2015  |  kl. 06:32  |  

Den fælleseuropæiske valuta har fået lidt medvind fredag morgen, efter at de græske politikere øjensynligt har kastet håndklædet i ringen og opgivet kampen mod kreditorerne.

Det gældsplagede land har indsendt et forslag til EU-ledelsen, som ifølge nyhedsbureauet Reuters vil betyder besparelser svarende til 1. pct. af bruttonationalproduktet i 2016.

Udgifterne skal ned gennem ændringer i pensionsreglerne og en udskydelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.

Den græske regerings mål for det såkaldte primære overskud ligger på en procent i år og to procent i 2016 ud fra de foreslåede reformer.

Ifølge Financial Times imødekommer de græske reformforslag på mange punkter umiddelbart kreditorernes krav, idet de i vid udstrækning er et ekko af det seneste forslag fra kreditorerne - det forslag som blev nedstemt ved folkeafstemningen i Grækenland sidste søndag.

Til gengæld for reformerne ønsker den græske regering over en treårig periode lån på i alt 53,5 mia. euro. Pengene skal bruges på at betale af på grækernes gæld, så landet kan leve op til sine forpligtelser.

Og mens det græske udspil åbner for en løsning på de efterhånden mangeårige problemer med Grækenland beroliges de internationale investorer af en markant positiv stemning på de kinesiske børser fredag morgen.

De vilde udsvings tid er dog endnu ikke forbi, idet Shanghai Composite nu blot stiger i samme takt som det faldt tidligere på ugen. Næsten halvdelen af markedet er fortsat frossen, men de store kursfald er stoppet, hvilket giver myndighederne tid til planlægning af eventuelt nye støtte-foranstaltninger til det kinesiske aktiemarked.

Det har vendt kapitalflugten som tidlige var karakteriseret af en strøm mod de traditionelt sikre havne som dollar og yen.

Ved 6.30-tiden fredag morgen koster euro 1,1095 dollar mod 1,1045 dollar torsdag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 122,05 yen mod 121,35 yen torsdag, mens der går 135,40 yen på en euro mod 133,90 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Valuta❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:48:01

 
0,00%
 
12:48:01

 
0,00%
 
12:48:01

 
0,00%
 
12:48:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder