Valuta: Pund bliver styrket af udsigt til lynvalg

Udgivet den 18-04-2017  |  kl. 15:14  |  

Den britiske befolkning skal om få måneder endnu en tur i stemmeboksene, da premierminister Theresa May har lagt op til et parlamentsvalg i starten af juni, og den nyhed har styrket det britiske pund.

De britiske politikere er dybt uenige om, hvordan Storbritannien skal forlade EU, og derfor er der behov for et valg, lyder det fra Theresa May, der samtidig kan se sit konservative parti stå godt i meningsmålingerne.

Valget skal efter planen løbe af stablen 8. juni. På valutamarkedet er pund styrket efter nyheden, så der går 8,85 kr. for et pund mod 8,78 kr. mandag eftermiddag, hvilket også var niveauet onsdag inden påske.

Ifølge Danske Bank bør valget da heller ikke ramme Storbritanniens økonomi.

- Økonomisk bør det kommende valg ikke have nogen betydning for realøkonomien på den korte bane, selv om pundet nu ikke blot er eksponeret over for nyheder om brexit, men også over for valgresultatet, skriver Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, i en skriftlig kommentar.

- Valgresultatet kan have betydning for økonomien på den længere bane, da det har betydning for, hvilket brexit vi får, skriver han.

I Tyrkiet bliver landets valuta, lira, svækket en anelse, i forlængelse af at tyrkerne i weekenden stemte for en forfatningsændring, der giver præsidentembedet mere magt.

En lira koster tirsdag eftermiddag 1,8868 kr. I sidste uge skulle man til sammenligning betale 1,90 kr. for en lira.

Nordea forventer, at valutaen vil blive styrket i løbet af 2017, i takt med at den politiske usikkerhed bliver mindsket, skriver banken i en analyse.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
20:11:02

 
0,01%
 
16:50:02

 
0,00%
 
20:11:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder