Vestas: Tysk konkurrent i "alvorlig" krise - skrotter 3000 jobs

Udgivet den 08-11-2019  |  kl. 23:47  |  

Vestas' tyske konkurrent Enercon er i en med egne ord "alvorlig" situation, efter at hjemmemarkedet for landmøller i Tyskland er nær kollapset.

Derfor har selskabet valgt at opsige samarbejdsaftaler med vigtige underleverandører, og Enercon leder efter besparelser her og nu på tværs af koncernen.

Enercon har således - efter blot at have opstillet 69 turbiner i Tyskland i år- fredag indstillet samarbejdet med to fabrikker i Aurich og i Magdeburg, og potentielt tusindvis af jobs, ifølge tyske DPA, op mod 3000 arbejdspladser, kan i den forbindelse gå tabt.

- Vort selskab oplever for første gang substantielle tab, udtaler administrerende direktør Hans-Dieter Kettwig.

Enercon, som forrige år varslede afskedigelser af 800 medarbejdere, efter at konkurrencen havde drevet priserne ned, er i 2019 ramt af forsinkelser på tilladelser til at opføre nye vindparker, og derfor er nye projekter "bogstaveligt talt stoppet helt".

Det tager nu typisk tre år at få godkendt nye projekter, på grund af klager fra miljøaktivister og lokale beboere, mod tidligere omkring et år, skriver Bloomberg News.

- Den nuværende energi- og klimapolitik bringer ikke kun know-how og job skabt i vores branche i årenes løb i fare, men også klimabeskyttelse og energiovergangen som helhed, udtaler Kettwig ifølge DPA.

Enercon opstillede - før sin krise - 711 turbiner i Tyskland i 2017, ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig