Vestas/Jyske: USA-ordrer har lagt en god bund under 2017-leverancerne

Udgivet den 11-01-2017  |  kl. 11:39  |  
Vestas

Vestas har med den stærke ordrestrøm i USA fået lagt en god bund under leverancerne i 2017. Senest med en ordre annonceret tirsdag aften på 300 megawatt, hvor samtlige 150 møller under aftalen er til levering i år.

Det styrker forventningerne til 2017, som analytikere - og selskabet selv - tidligere har vurderet kunne komme til at byde på et mere afdæmpet aktivitetsniveau i forhold til et "ekstraordinært" 2016, som Vestas har udtrykt det.

Den imponerende ordrestrøm reducerer dog risikoen for et større tilbagefald i aktiviteten.

- Den stærke afslutning på året burde sammen med den nye ordre på 300 megawatt og de andre faste og ubetingede ordrer lægge en pæn bund under antallet af overleverede megawatt i USA i 2017, konstaterer aktieanalytiker Janne Vincent Kjær over for Ritzau Finans.

Hun venter, at mange af de komponentordrer, som Vestas annoncerede i december, på 900 megawatt, bliver leveret i år.

Kunderne havde frem mod årsskiftet travlt med at lave komponentbestillinger. Det skete for at opfylde de såkaldte "safe harbor"-regler, hvor udviklerne skulle have foretaget 5 pct. af investeringen for at kvalificere projekter til den vigtige støtteordning, PTC, som fik nedtrappet sin værdi fra årsskiftet.

En anden vej for kunderne til PTC-ordningen er ved "continuous construction"-reglerne, hvor projektudvikleren har påbegyndt fysisk konstruktion af parken inden udgangen af 2016. Her var det ikke nødvendigt, at ordren blev lagt inden årsskiftet, og det er sådan en aftale, som Vestas tirsdag aften kunne offentliggøre på 300 megawatt, vurderer Janne Vincent Kjær.

Spørgsmålet er, hvor mange ordrer af den type, der kan komme.

- Vestas har tidligere været ude at sige, at det regner med, at cirka 70 pct. vil kvalificere sig via "safe harbor"-reglerne og 30 pct. ved at de har påbegyndt fysisk konstruktion - altså via "continuous construction"-reglerne. Spørgsmålet er, om den fordeling holder, eller om de mange komponentordrer, vi så i slutningen af året, har ændret fordelingen, siger Janne Vincent Kjær.

- Det kan vi måske få en indikation af, når vi ser tallene for hvor mange megawatt, der er under konstruktion gående ind i 2017, fortsætter hun.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
12:42:01

 
0,00%
 
12:42:01

 
0,00%
 
12:42:01

 
0,00%
 
12:42:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder