Vestas/Nykredit: Kan overgå ordrerekord fra sidste år

Udgivet den 12-12-2016  |  kl. 10:56  |  
V164 Vindmølle - Kilde: Venligst udlånt af Vestas

Vindmølleproducenten Vestas ser igen ud til at have fået godt gang i ordreindgangen med et par store bestillinger gennem den seneste periode, og det kan meget vel fortsætte året ud, hvorfor der måske kan være endnu et rekordår i støbeskeen.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Klaus Kehl, der er aktieanalytiker hos Nykredit Markets.

Mandag hentede det danske selskab en ordre på 270 megawatt (MW) i Australien, hvilket bragte årets samlede ordrehøst op på 7075 MW. Dertil kommer en forventning om en del flere ordrer, inden 2016 bliver til 2017, og endelig er fjerde kvartal som oftest et godt kvartal for de mindre uannoncerede ordrer, som Vestas først løfter sløret for i sit årsregnskab.

- Jeg tror, at der kommer en hel del ordrer sidst på året, og de kan meget vel blive annonceret sent - mellem jul og nytår eller endda efter nytår. Rekordåret sidste år bød på 8943 MW i ordrer, og mit estimat for i år lyder på 9000 MW, siger Klaus Kehl til Ritzau Finans.

- Hvis man antager, at Vestas kan hente 800 MW i uannoncerede ordrer i fjerde kvartal, kræver det 1125 MW i ordrer resten af året at nå de 9000 MW. I fjerde kvartal sidste år havde Vestas 844 MW i uannoncerede ordrer. De plejer gerne at toppe i fjerde kvartal, fortsætter han.

UDSIGT TIL MANGE ORDRER FRA USA

Det er blandt andet det amerikanske marked, der forventeligt kommer til at trække pænt op i ordrehøsten resten af 2016. Og det skyldes blandt andet den skatterabatordning (PTC), som sikrer, at bestillinger i 2016 kan give fuldt fradrag på projekter, der opføres helt frem til udfasningen af ordningen i 2020.

Det kan enten ske ved at lægge bestillingen på samtlige møller til et givent projekt - eller gennem bestillinger af udstyr svarende til 5 pct. af det samlede projekt inden årets udgang.

Og det bør skabe rigeligt med gode grunde til at lægge bestillingerne netop i år, vurderer Klaus Kehl.

- Jeg tror, at der vil komme mange ordrer fra USA grundet PTC-ordningen. Det kan være fulde ordrer eller blot PTC-kvalificerende komponentordrer. Kunderne har i hvert fald alle incitamenter til at lægge ordrerne i 2016, siger analytikeren.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:00

 
0,00%
 
19:27:01

 
-3,26%
 
16:50:00

 
0,00%
 
19:27:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder