Vestas/vindforening: Det svenske marked bremser op

Udgivet den 20-02-2017  |  kl. 16:28  |  
Vestas - Vindmølle

Det svenske vindmøllemarked mindskede i 2016 opsætningerne af nye vindmøller for tredje år i træk, og det er en trend, der ifølge den svenske vindmølleforening, Svensk Vindenergi, kommer til at fortsætte.

Mellem 2017 og 2020 ventes en halvering af udbygningen sammenlignet med den seneste fireårsperiode 2013 til og med 2016. Det er en forventning, som foreningen blandt andet bygger på trufne investeringsbeslutninger, og på at udbygningsmålet for 2020 snart vil blive nået.

Dertil kommer, at priserne på el-certifikater er faldet dramatisk de seneste uger, hvilket foreningen tilskriver usikkerhed, om hvordan systemet kommer til at se ud efter 2020. Kompensationen til vedvarende elproduktion er faldet fra ca. 20 øre per kilowatt-time for nogle år siden til nu blot 4-5 åre per kilowatt-time, noterer Svensk Vindenergi i en meddelelse.

- Det giver store tab for tidligere investeringer i vindkraft, skriver vindforeningen, der opfordrer til, at der fra politisk side skabes forudsætninger for at nå målene for 2030 og gives en rimelig kompensation til dem, der allerede har investeret.

I 2016 blev der i Sverige opsat nye vindmøller med en samlet kapacitet på 493 megawatt, hvilket bragte den samlede installerede kapacitet i landet op på 6520 megawatt. For 2017 estimerer foreningen blot, at der vil blive opsat 201 megawatt ny kapacitet.

Vestas har historisk stået stærkt på det svenske marked, hvor selskabet sidste år leverede 343 megawatt og i alt har opsat 1778 møller i landet med en samlet kapacitet på 3088 megawatt.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: [email protected] , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

 
0,00%
 
28/04/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder