Vis nyhed

Amerikanske aktiefutures dykker efter valg i Frankrig

Den 07/05 2012 kl. 04:07, af Aktiefokus

De amerikanske futures dykker på nyheden om, at Francois Hollande har vundet præsidentvalget i Frankrig, mens at de græske vælgere i højere grad foretrækker anti-EU politikere.

Ifølge Bloomberg News faldt S&P500-indeksfuturen 1 pct. til 1.348,9 tidlig mandag morgen i Tokyo. Faldet kommer ovenpå fredagens fald på 1,6 pct., som blev igangsat af en svagere end ventet jobrapport.

- Folk skal gøre sig klar. Der er stadig mange udfordringer for Europa, og der er ingen nemme løsninger, og de folkevalgte afviser besparelser. Folk vil kigge med nye øjne på Europa og det nye syn vil ikke være positivt, udtaler formueforvalter hos Bahl & Gaynor Matt McCormick til Bloomberg News.

Den franske socialist Hollande modtog omkring 52 pct. af stemmerne, mens Nicolas Sarkozy kun fik 48 pct., skriver Bloomberg.

Francois Hollande agter at gennemføre skatteforhøjelser, øge det offentlige forbrug og udsætte de foranstaltninger, som skal mindske landets underskud, og denne politik er i direkte modstrid med tyske Angela Merkels politik, og investorerne afventer nu at se, hvorledes de to lande vil samarbejde om at få løst Europas gældskrise.

De græske midlertidige regeringspartier ’Nyt Demokrati’ og Pasok, som indgik aftale med Euro-zonen og IMF står til at have vundet 32 pct. af stemmerne vil weekendens valg i Grækenland, viser foreløbige opgørelser. Dermed ser det ud som om at de to partier kun opnår 150 mandater ud af parlamentets 300 mandater, hvilket ikke gør dem i stand til at danne en koalition, skriver Reuters.