Handelsbanken: Ingen afgørende nyt i vente fra ECB

Handelsbanken: Ingen afgørende nyt i vente fra ECB

Den 06/02 2012 kl. 16:21, af NPinvestor.dk

Som udgangspunkt forventer Handelsbanken ikke afgørende nyt på ECB’s rentemøde.

- Således bør ECB-chef Mario Draghi kunne fastholde, at tegnene på økonomisk stabilisering er fortsat siden sidste rentemøde hvor Draghi så begyndende forsigtige tegn på stabilisering i økonomien. Han understregede dog også, at der fortsat er særdeles stor usikkerhed og risiko for negative overraskelser på vækstsiden. Ikke desto mindre er stemningen omkring gældskrisen fortsat blevet bedret, og de økonomiske konjunkturbarometre er senest kommet lidt hurtigere igen end først frygtet, skriver Handelsbanken.

- Det mest interessante på sidste møde var desuden at Draghi udtrykte sig positivt omkring de tiltag banken allerede har implementeret, herunder især den 3-årige LTRO’s positive effekt på likviditetskrisen, hvor han så at LTRO-likviditeten flyder igennem i økonomien. ECB kunne således konstatere, at de banker der har lånt i LTRO ikke er de samme, der deponerer i ECB. Da vi har endnu en 3-årig LTRO-tildeling den 29. februar, forventer vi, at ECB hviler lidt på laurbærrene og ikke kommer med nyheder omkring LTRO’er på rentemødet, tilføjer Handelsbanken.