Den 27/04 2012 kl. 14:40, af Aktiefokus
Den første udgave af de amerikanske BNP-tal for første kvartal er lidt svagere end ventet, idet det blev til en annualiseret stigning på 2,2 pct., hvor analytikerne havde ventet en stigning på 2,5 pct.
Det sker efter at stigningen i fjerde kvartal var på 3,0 pct.
Umiddelbart giver det en lille negativ reaktion i aktiemarkederne i Europa.
Det blev til en stigning i priskomponenten på 1,5 pct., hvor analytikerne havde ventet en stigning på 2,1 pct. I forrige kvartal var stigningen her på 0,9 pct.