Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på NPinvestor er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. NPinvestor anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer eller optager lån.
Risikoavers bruges om investorer, der foretrækker det sikre frem for det usikre, selv når den forventede gevinst er den samme. Stiller du dig mellem et roligt, forudsigeligt afkast og en investering med større udsving, men samme forventede gevinst, vælger du automatisk det trygge. Så er du sandsynligvis risikoavers. Sådan har størstedelen af alle investorer det faktisk. At kende sin egen risikoprofil er afgørende for at bygge en portefølje, du kan holde fast i, når markedet svinger.
Denne artikel gennemgår, hvad det vil sige at være risikoavers, og hvordan det adskiller sig fra at være risikoneutral eller risikosøgende. Din holdning til risiko bør afspejle sig direkte i dine investeringsvalg, og det ser vi nærmere på. Vi kommer også ind på, hvorfor investorer generelt kræver en ekstra belønning, en risikopræmie, for at påtage sig usikkerhed.
Hvad betyder risikoavers?
Risikoavers betyder, at man foretrækker det sikre frem for det usikre, når det forventede afkast er det samme. Antag, at du kan vælge mellem to muligheder: Mulighed A giver dig garanteret 5.000 kroner. Mulighed B giver dig 50 procents chance for 10.000 kroner og 50 procents chance for 0 kroner. Den forventede værdi er identisk, 5.000 kroner i begge tilfælde. En risikoavers person vil typisk vælge mulighed A, fordi usikkerheden ved mulighed B opleves som en ulempe i sig selv, uanset at det matematiske forventede udfald er ens.
Denne præference hænger sammen med, at tab typisk føles mere ubehagelige, end tilsvarende gevinster føles gode. Det er en grundlæggende adfærdsmæssig mekanisme, som gør, at de fleste mennesker: bevidst eller ubevidst: lægger vægt på stabilitet, når penge er i spil.
Risikoavers, risikoneutral og risikosøgende
For at forstå risikoaversion bedre kan det være nyttigt at sætte det op mod to andre typer investoradfærd:
- Risikoavers: Foretrækker det sikre frem for det usikre ved samme forventede afkast. Vil typisk kræve et højere forventet afkast for at acceptere mere risiko.
- Risikoneutral: Er ligeglad med usikkerheden og fokuserer udelukkende på den forventede værdi. For en risikoneutral investor er mulighed A og B i eksemplet ovenfor lige attraktive.
- Risikosøgende: Foretrækker faktisk det usikre alternativ, selv hvis det forventede afkast er lavere eller uændret. Her tiltrækker chancen for en stor gevinst mere, end den potentielle nedside frastøder.
De fleste private investorer befinder sig et sted mellem risikoavers og risikoneutral, men graden varierer meget fra person til person, og ofte også afhængigt af, hvor stor en del af ens samlede formue der er i spil.
Hvorfor findes risikopræmien?
De fleste investorer er risikoaverse og kræver derfor en ekstra kompensation for at investere i noget usikkert frem for noget sikkert. Den kaldes risikopræmien. Det er årsagen til, at aktier historisk har budt på et højere forventet afkast end for eksempel statsobligationer. Investorerne skal simpelthen betales for at bære den ekstra usikkerhed, som aktier indebærer.
Risikopræmien indgår også i beregningen af et selskabs kapitalomkostninger. Her spiller WACC en central rolle, fordi den indregner den forrentning, som både aktionærer og långivere kræver for at stille kapital til rådighed. Jo mere risikabel virksomheden opfattes, desto højere bliver kravet til afkastet.
Antag, at en statsobligation giver et forventet afkast på 2 procent årligt, mens en bred aktieportefølje historisk har givet et forventet afkast på 7 procent. Forskellen på 5 procentpoint kan ses som en tommelfingerregel for den risikopræmie, investorerne i gennemsnit har krævet for at acceptere aktiemarkedets udsving frem for obligationens relative sikkerhed.
Sådan påvirker risikoprofil dine porteføljevalg
Din grad af risikoaversion bør have direkte konsekvens for, hvordan du sammensætter din portefølje. En meget risikoavers investor vil typisk foretrække en portefølje med en større andel obligationer, defensive aktier og eventuelt kontanter, selvom det historisk betyder et lavere forventet afkast. En mere risikotolerant investor kan til gengæld acceptere en højere andel af volatile vækstaktier eller sektorer med større udsving. Vedkommende er villig til at bære de større kursbevægelser i bytte for et potentielt højere langsigtet afkast.
Det er også her, værktøjer som stop loss kan give mening for nogle investorer. Det giver en fast grænse for, hvor stort et tab man er villig til at acceptere, før man handler, og kan hjælpe en risikoavers investor med at føle sig tryggere ved at eje aktier, selvom markedet svinger.
Diversificering som redskab for den risikoaverse investor
En af de mest effektive måder at håndtere risikoaversion på er gennem diversificering. Ved at sprede sine investeringer over flere sektorer, geografier og aktivklasser kan man reducere den samlede risiko i porteføljen uden nødvendigvis at gå på kompromis med det forventede afkast. For en risikoavers investor er det ofte en central strategi. Man får mulighed for at deltage i aktiemarkedets langsigtede afkastpotentiale, samtidig med at udsvingene fra enkeltaktier dæmpes.
Antag, at en investor placerer hele sin formue i én enkelt aktie, mens en anden investor spreder samme beløb over tyve forskellige aktier på tværs af flere brancher. Det forventede gennemsnitlige afkast kan være ens, men udsvingene i den koncentrerede portefølje vil typisk være markant større. Det er netop denne type udsving, en risikoavers investor ønsker at minimere.
Tidshorisont og risikoaversion hænger sammen
Din tidshorisont spiller også en rolle for, hvor meget risiko du med rimelighed kan acceptere. Har du mange år, til pengene skal bruges, kan du bedre absorbere kortsigtede udsving, fordi der er tid til at hente eventuelle tab ind igen. Effekten af renters rente spiller også ind her, da en lang tidshorisont giver mere tid til, at et langsigtet afkast kan vokse eksponentielt, selv gennem perioder med midlertidig usikkerhed.
Omvendt bør en investor med kort tidshorisont, for eksempel få år til pension, typisk være mere forsigtig, uanset ens naturlige risikoprofil, fordi der er mindre tid til at komme sig efter eventuelle nedture.
Sådan finder du din egen risikoprofil
Der findes ikke ét facit for, hvor risikoavers man bør være. Det afhænger af personlig økonomi, alder, formål med investeringen og psykologisk tolerance over for udsving. Et godt udgangspunkt er at spørge sig selv, hvordan man reagerer, hvis porteføljen falder markant i værdi over kort tid. Bliver man handlingslammet eller får lyst til at sælge i panik, er det tegn på høj risikoaversion. Så bør porteføljen formentlig indrettes mere forsigtigt, for eksempel med fokus på danske aktier inden for stabile, veletablerede sektorer frem for mere spekulative vækstcases.
Ofte stillede spørgsmål
Er det dårligt at være risikoavers som investor?
Nej, tværtimod. Risikoaversion er den mest almindelige adfærd blandt investorer og er ikke i sig selv et problem. Det vigtige er, at din portefølje afspejler din reelle risikotolerance, så du undgår at træffe følelsesbetingede beslutninger under markedsudsving.
Kan man måle sin egen grad af risikoaversion?
Der findes spørgeskemaer og modeller, som forsøger at kvantificere risikotolerance, men den mest praktiske tilgang er ofte at reflektere over egne reaktioner i tidligere markedsnedture eller ved hypotetiske tabsscenarier.
Betyder risikoaversion, at man aldrig bør investere i aktier?
Nej. Selv risikoaverse investorer kan have gavn af aktier som en del af en diversificeret portefølje, netop fordi risikopræmien historisk har bidraget til et højere langsigtet afkast end mere sikre aktiver. Fordelingen mellem aktier og mere stabile aktiver bør blot tilpasses ens personlige risikotolerance.
Har risikoaversion betydning for værdiansættelse af aktier?
Ja, indirekte. Når investorer kræver en risikopræmie, påvirker det blandt andet det afkastkrav, der bruges i værdiansættelsesmodeller som DCF-modellen. Det påvirker også, hvordan nøgletal som P/E-værdi og P/B-værdi fortolkes på tværs af mere eller mindre risikofyldte selskaber. Denne artikel er alene til information og udgør ikke finansiel rådgivning.