Mads Kjeldsen
Ansvarsfraskrivelse: Indholdet er information, ikke rådgivning, og kan være delvist udarbejdet med hjælp af AI, så det kan indeholde fejl. Investering indebærer risiko for tab, og vi kan modtage provision via links til partnere.
Valueaktier er aktier, der handler lavt i forhold til selskabets indtjening, egenkapital eller udbytte, typisk med lav P/E, P/B tæt på 1 og et højt direkte afkast. Idéen bag value-investering er at købe en krone for mindre end en krone: at finde selskaber, hvor kursen er lavere end det, virksomheden er værd. Risikoen er, at aktien er billig, fordi indtjeningen faktisk er på vej ned.
Tilgangen går tilbage til Benjamin Graham og hans bog The Intelligent Investor fra 1949 og er senere blevet kendt gennem Warren Buffett. Kernen er at skelne mellem kurs og værdi og at købe med en sikkerhedsmargin, så der er plads til en fejlvurdering. Det modsatte er vækstaktier, hvor investorerne betaler for fremtidig vækst.
Et lavt nøgletal er et sted at begynde, ikke en grund til at købe. Vi ville kun kalde en aktie en valueaktie, hvis tre ting holder: indtjeningen er stabil eller stigende over en hel konjunkturcyklus, gælden kan bæres, hvis overskuddet falder en tredjedel, og du kan forklare, hvorfor markedet tager fejl. Kan du ikke det, er den lave pris sandsynligvis korrekt. For de fleste er en bred value-fond en sikrere vej til stilen end at samle få billige enkeltaktier.
Kendetegn ved valueaktier
En valueaktie er en aktie, som markedet prissætter lavt i forhold til selskabets nuværende økonomi. Det er ofte modne virksomheder med stabil indtjening, lav vækst og et solidt udbytte. Kursen kan være lav, fordi branchen er ude af mode, fordi selskabet har haft problemer, eller fordi investorerne tror, at indtjeningen vil falde. Kun i de to første tilfælde er der en reel rabat.
Forskellen på de to stilarter, og hvordan de klarede sig, da renten steg, gennemgår vi i vækstaktier vs. valueaktier.
Nøgletal til valueaktier
| Nøgletal | Hvad det måler | Value-signal |
|---|---|---|
| P/E | Kurs i forhold til indtjening pr. aktie | Lavt i forhold til markedet og branchen |
| P/B (K/I) | Kurs i forhold til egenkapital pr. aktie | Tæt på eller under 1 |
| Direkte afkast | Udbytte i forhold til kursen | Højt og dækket af indtjeningen |
| EV/EBITDA | Samlet værdi inkl. gæld i forhold til driftsindtjening | Lavt i forhold til branchen |
| Frit cashflow-afkast | Frit cashflow i forhold til markedsværdien | Højt |
Nøgletallene skal altid sammenlignes med selskabets egen historik og med lignende selskaber. En bank har typisk en lavere P/E end et medicinalselskab, uden at banken dermed er billigere. Kurs/indre værdi er forklaret nærmere i guiden til kurs indre værdi.
Sikkerhedsmargin i value-investering
Sikkerhedsmarginen er afstanden mellem det, du mener aktien er værd, og den kurs, du betaler. Den er value-investorens forsikring mod sine egne fejl, for et skøn over værdien er altid usikkert.
Regneeksempel: sikkerhedsmargin på en valueaktie
Graham krævede typisk en stor margin. Jo mere usikker indtjeningen er, fx i cykliske selskaber, desto større margin bør du kræve.
Typiske brancher for valueaktier
Valueaktier findes ofte i brancher med stabil, men begrænset vækst og store fysiske aktiver: banker og forsikring, energi, råvarer, industri, transport og forsyning. Mange af dem betaler en stor del af overskuddet ud som udbytte, og derfor er der et betydeligt overlap med udbytteaktier.
En del af dem er også cykliske aktier, hvor indtjeningen svinger med konjunkturerne. En lav P/E på toppen af en højkonjunktur kan derfor være misvisende, fordi indtjeningen kan falde, når økonomien vender. For cykliske selskaber giver det mere mening at regne P/E på en gennemsnitlig indtjening over flere år.
Value-fælden: når billigt er billigt af en grund
Den største risiko ved valueaktier er value-fælden. En aktie kan se billig ud på nøgletallene, fordi markedet med god grund forventer, at indtjeningen vil falde. Faresignalerne er især:
- Faldende omsætning over flere år, fx fordi produktet er ved at blive overhalet af ny teknologi.
- Et udbytte, der er højere end indtjeningen eller finansieret med gæld.
- Høj gæld, der kan blive et problem, hvis renten stiger eller indtjeningen falder.
- En egenkapital, der består af aktiver, som kan være svære at sælge til bogført værdi.
Regneeksempel: en P/E på 6, der ikke var billig
Udbyttet undervejs dækker sjældent et sådant fald. Tjek derfor altid udviklingen i omsætning og forward P/E, før du kalder en aktie billig.
Value-investorer bruger derfor nøgletallene som et første filter og ikke som en konklusion. Det afgørende er, om der er en realistisk grund til, at markedet undervurderer selskabet, og om selskabet kan klare sig, hvis det tager tid, før kursen afspejler værdien.
Valueaktier og renten
Fordi en større del af værdien i valueaktier ligger i indtjening i dag og de nærmeste år, er de generelt mindre følsomme over for renten end vækstaktier. Da renterne steg kraftigt i 2022, klarede mange value-prægede aktier sig derfor væsentligt bedre end vækstaktierne. I vores egen opgørelse over danske aktier steg medianen for en gruppe banker, forsikring og shipping, mens medianen for de dyre vækstselskaber faldt omkring en tredjedel. I lange perioder med lave renter har det været omvendt, og skiftene er svære at forudsige.
Danske valueaktier
På det danske marked findes value-prægede aktier især blandt banker, forsikringsselskaber, rederier og industriselskaber. Hvilke aktier der handler lavt på nøgletallene, ændrer sig løbende med kurser og regnskaber. Vil du selv lede, kan du bruge vores oversigt over aktiekurser, der kan sorteres på sektor og markedsværdi, og derefter se P/E, P/B og udbytte på hver enkelt aktieside. Sammenlign trailing og forward P/E: Ligger forward P/E klart over trailing, venter analytikerne lavere indtjening, og så er den lave P/E ikke en rabat.
Indholdet på denne side er alene til oplysning og undervisning. Det er ikke en investeringsanbefaling. Aktier kan falde i værdi, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.
Kilder
- Benjamin Graham: The Intelligent Investor (1949) og Graham og Dodd: Security Analysis (1934), om sikkerhedsmargin.
- Kursudvikling i 2022: NPinvestors kurshistorik (justerede lukkekurser inkl. udbytte), se opgørelsen på siden om vækstaktier vs. valueaktier.