A-aktier, H-aktier og ADR'er
| Type | Børs | Valuta | Adgang for danske investorer |
|---|---|---|---|
| A-aktier | Shanghai og Shenzhen | Yuan | Begrænset, via Stock Connect gennem Hongkong |
| H-aktier og andre Hongkong-aktier | Hongkong | Hongkong-dollar | Via platforme med adgang til Hongkong |
| ADR'er | New York (NYSE og Nasdaq) | Dollar | Via de fleste platforme |
Mange af de store kinesiske selskaber er noteret flere steder. Alibaba handles fx både i New York og i Hongkong. Siden Stock Connect-ordningerne blev åbnet i 2014 og 2016, har udenlandske investorer kunnet købe udvalgte A-aktier gennem børsen i Hongkong. Adgangen afhænger dog af, hvad din bank eller platform tilbyder.
VIE-strukturen og hvad du reelt ejer
Kina begrænser udenlandsk ejerskab i blandt andet internet- og teknologibranchen. Derfor er mange kinesiske selskaber, der er noteret i udlandet, organiseret som en såkaldt VIE (variable interest entity). Investoren ejer aktier i et holdingselskab, typisk registreret på Caymanøerne. Holdingselskabet ejer ikke det kinesiske driftsselskab direkte, men har via kontrakter ret til overskuddet fra det. Konstruktionen har været brugt i over 20 år, men dens retsstilling i Kina er ikke fuldstændig afklaret, og det er en særlig risiko ved aktierne.
De største kinesiske selskaber
Tabellen viser seneste kurs og dagens udvikling for et udvalg af store kinesiske selskaber, noteret i New York og Hongkong. Listen er ikke en anbefaling.
Tencent ejer WeChat og er en af verdens største spilvirksomheder. Alibaba og JD.com driver e-handel og cloud, mens PDD ejer Pinduoduo og den internationale platform Temu. Baidu er Kinas største søgemaskine og arbejder med kunstig intelligens og selvkørende biler. BYD er verdens største producent af elbiler og plug-in-hybrider, og Xiaomi laver smartphones og er gået ind i elbiler. Meituan driver madudbringning og lokale tjenester.
Særlige risici ved kinesiske aktier
- Politisk risiko: den kinesiske stat kan ændre spillereglerne for hele brancher med kort varsel. I 2020-2022 ramte stramninger over for tech-, uddannelses- og ejendomsselskaber aktierne hårdt.
- Geopolitik: handelskonflikter og sanktioner mellem USA og Kina kan ramme både salget og noteringerne. USA vedtog i 2020 en lov om at afnotere selskaber, hvis regnskaber ikke kunne inspiceres. Risikoen blev mindre, da de amerikanske myndigheder fik adgang til inspektion i 2022.
- Selskabsstruktur: VIE-strukturen og forskelle i regnskabs- og oplysningskrav gør det sværere at vurdere, hvad aktionærerne reelt ejer.
- Økonomien: Kinas vækst er faldet, og ejendomssektoren har været i krise i flere år, hvilket påvirker forbruget.
- Valuta: du får både yuan-, hongkongdollar- og dollarrisiko, afhængigt af hvor aktien er noteret.
Kina i en global portefølje
Kina er ikke med i det globale indeks MSCI World, der kun omfatter udviklede lande. Kinesiske aktier indgår i stedet i MSCI Emerging Markets, hvor Kina er et af de største lande. En investor med en fond, der kun følger MSCI World, har derfor stort set ingen direkte eksponering mod Kina. Handel med aktier i Hongkong og New York indebærer valutarisiko, og gebyrerne er andre end ved danske aktier. Se guiden til kurtage.
Kinesiske aktier har svinget meget, og den politiske risiko er svær at vurdere. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, og oplysningerne er ikke en anbefaling.