Del betalingen op i fornuftige bidder

Udgivet den 26-02-2020  |  kl. 10:14  |  

Siden indførelsen af penge har der været mennesker, der ikke nødvendigvis havde penge nok. Og selvom børnesangen ganske vist siger, at hvis man ingen penge har, må man gå, så har der altid eksisteret nogle mere komfortable løsninger end fravalget. Afbetalingsordninger er ikke noget nyt fænomen. De fleste lån og kreditter gives efter en aftale om en afbetalingsperiode. Lige så vel har mange købmænd igennem tiden handlet med kredit. 
Men afbetalingsordningerne er i dag en grundsten i mange menneskers dagligdagsøkonomi. Alt fra indkøbsvare over sko og til elektronik kan i dag erhverves, uden at man at hive pungen op af lommen. Delbetalingerne hitter hos danskerne, men det kan ende med at blive en dyr affære. Derfor bør man som fremtidig afbetaler altid huske på følgende.

Undersøg markedet - der kan være penge at spare

I dag udbyder flere end 1000 virksomheder i Danmark afbetalingsordninger på deres varer. Platforme som ViaBill har ligeledes gjort det muligt at indkøbe på klods i dagligvareforretninger landet over, hvis man står i slutningen af måneden med en slunken bankkonto. En del af disse virksomheder, inklusiv ViaBill, har i dag tilbudsordninger til deres nye kunder. Ofte er gebyr og renter enten skåret fra, eller stærkt reduceret. Det kan derfor være en fordel at være ny kunde, hvis man skal til at købe på afbetaling. 

Tjek gebyr og renter

Man kan desværre ikke blive ved med at være ny kunde. For at afbetalingsordningerne skal hænge sammen for virksomhederne og de långivende banker, er de nødt til at kræve gebyr og renter. Da selve kreditten oftest overgår til en samarbejdende kreditforening eller bank, vil det være deres renter og gebyrer, man skal tage udgangspunkt i. Skal man oprette en afbetalingsordning, kan der være penge at spare, hvis man sammenligner de forskellige kreditstillere. Ofte sælges en vare af flere virksomheder, som lige så ofte har vidt forskellige afbetalingsordninger. Der kan være penge at hente, hvis man finder den forhandler, der stiller de bedste betingelser for en selv. Det kan dog sagtens være svært at finde et overblik over de mange virksomheder, der tilbyder afbetalingsordninger, som findes i dag. Derfor følger der her en hjemmeside om afbetaling, hvor mange af de største virksomheder optræder. 

Lån realistisk

En afbetalingsordning er i bund og grund et lån. Derfor er det også meget vigtigt, at man som debitor kan overholde den låneaftale, som indgås. Hvis afbetalingsordningen ikke betales rettidigt, vil morarenter og løbende gebyrer lynhurtigt gøre den rigtig nemme handel til den rigtig dyre handel. I værste tilfælde registreres man i RKI/Experian og mister dermed fremtidige muligheder for kreditaftaler. Derfor skal afbetalingsordningen passe ind i afbetalerens økonomi. Det kan være en fordel at dele betalingerne op i så små bidder som overhovedet muligt. Selvom afbetalingsperioden så bliver nogle måneder længere, så er det stadig muligt at afslutte den før tid. De fleste afbetalingsordninger er mere end åbne for større betalinger af afdrag. Det kan derfor anbefales, at man sikrer sig imod juristeriet og økonomisk håbløshed ved at fastsætte de enkelte afbetalinger på et holdbart minimum. 

Afbetalinger kan være en delikat affære. En afbetalingsordning binder et menneske til at betale for et produkt i meget længere tid, end hvis varen blot var blevet betalt kontant. Men afbetalingsordningen er også den, der gør det muligt for unge studerende at købe en ny computer, når den gamle er brændt sammen. Afbetalingsordninger skaffer mad på bordet til enlige mødre i slutningen af hver eneste af årets måneder. 
Afbetaling kender sine fordele og ulemper. Men i Danmark anno 2020 lever afbetalingsordningerne stadig i bedste velgående. Faktisk lever de bedre end nogensinde før. 

Udgivet af: Penge