Evolution Gaming - bedst i sin kategori

Udgivet den 17-01-2022  |  kl. 11:41  |  

Hvis du overvejer at stikke snuden ind i investeringer på markedet for online spil, så er svenske Evolution Gaming blandt de mest interessante firmaer inden for sektoren. Her kan du læse lidt om, hvad de som virksomhed står for, og hvordan deres forretningsmodel virker.  

De senere år har der været stor interesse for at investere i B2B-firmaer, der udbreder deres portefølje af produkter til en lang række virksomheder via udbud af en fælles software. Her har svenske Evolution Gaming især været i søgelyset hos mange investorer, da de har været i en voldsom vækst på bundlinjen hen over de sidste fem år især.  

De har siden 2006 via en B2B -forretningsmodel leveret software til verdens førende spillehaller og online casinoer på nettet, og har gennem en innovativ og entusiastisk tilgang til deres virke arbejdet sig op til at være en af de mest respekterede og populære firmaer inden for branchen.  

De omsatte sidste år for over en halv milliard svenske kroner og er dermed gået frem med stormskridt siden 2017, hvor årets omsætning lød på 178 mio SEK. Virksomheden er prissat til en markedsværdi på 328.561 mio SEK, og har et godt stykke over 10.000 ansatte over hele verden, men især i hovedsædet i Stockholm samt på Malta.  

Interaktive casino-oplevelser på mobilen  

Deres primære produkt er at levere online casino løsninger til det hastigt voksende marked inden for casino spil   Indtægterne kommer både via almindelige løsninger, hvor firmaerne køber en enkelt service, samt via kommission af de penge, forbrugerne lægger på live online casino. Dette betales månedligt.    Deres speciale er poker med live dealer, hvor de gør det muligt at have en levende croupier eller dealer, der varetager casinoborde i realtid og herfra gør det muligt at streame det til en lang række elektroniske enheder.    Softwaren gør det muligt for spillere at kommunikere ikke alene med dealeren, men også de andre live spillere rundt omkring "bordet", hvilket giver en mere immersiv oplevelse af at spille live på casino. Evolution Gamings største konkurrenter er andre udbydere af casino spil som for eksempel Kambi Group PLC, Kindred Group PLC, samt Gaming Innovation Group, der ligeledes tilbyder løsninger til live casino spil.  

Et stadigt voksende marked  

Evolution Gaming er børsnoteret på NASDAQ i Stockholm som EVO, og med mere end 500 operatører af casino spil verden over har de landet sig en position som markedsførende. Og det er ikke noget dårligt marked at være på, da Live Casino er vokset med næsten en tredjedel i omsætning for hvert år siden 2015.    Ved de prestigefyldte EGR B2B Awards må Evolution Gaming også siges at have slået deres dominans fast, da de hele 10 ud af 10 mulige gange har vundet prisen som værende Årets Live Casino-leverandør.

Udgivet af: Penge