Klimaet kræver investeringer

Udgivet den 03-01-2020  |  kl. 23:35  |  

Hvis man investerer i klimaet, skal man have en god portion tålmodighed med sig. Det handler ikke kun om, hvad man bruger sine penge på. At investere i klimaet handler også om en fælles fremtid, som man som investor gerne vil være med til at bevare. Men det handler også om en tålmodighed, der skal rumme, at samtlige andre individer skal komme med på fremtidsbølgen. At finde løsninger og ikke mindst at tilpasse sig forandringerne klimakrisen kræver, sker på ingen måde fra den ene dag til den anden. Uanset hvilken branche man gebærder sig i, er det et langt sejt træk. Uanset om man er en af dem, der tror på forandringernes virkelighed, eller om man stadig hænger lidt bagefter og overvejer andre muligheder, er det en god ide at sprede sine investeringer til flere brancher, da der ligger flere bud på bordet for løsninger på krisen. At bilde sig ind, at man har det eneste korrekte svar i sine hænder, er formentlig en illusion, der kan ende med at begrave de gode intentioner. 

Klimabevidstheden vokser

Det første man bør kigge på, når man begynder at investere i klimaet, er, hvilke firmaer der tilpasser deres forretningsmodel til klimaændringerne. Og ikke mindst, hvilke selskaber, der bidrager til at løse problemer i forhold til klimaet. Og hvis man laver en risikoberegning, er det en god ide at investere i virksomheder, der breder sig over et stort felt. At investere i klimaet bliver mere og mere populært, og bevidstheden omkring det vokser hele tiden. For bare 15 år siden var tiltag på klimaområdet væsentligt anderledes og primært politisk drevet eksempelvis gennem tilskud og regulering. I dag tager flere virksomheder og privatforbruger fat i problemet og kigger på det med rationelle briller. Dette sker som følge af, at vi ikke blot ser billeder og filmklip af forandringerne, vi mærker dem også selv. 

Tiltag kræver investeringer

I sommeren 2011 ramte et stort skybrud Danmark, og særligt hovedstadsområdet var ramt af følgerne. Oversvømmede kældre og omfattende økonomiske tab ramte både den enkelte borger og virksomheder. Dengang føltes vejrfænomenet som noget særligt, en begivenhed, men alt tyder på, at det blot var en smagsprøve på klimaets forandringer. Nedbørsmængderne vil øges og udspille sig i voldsommere og hyppigere regnperioder. Som en af investeringerne kunne man se på regnvandsbassiner, ledningsnet og andre lignende tiltag for at undgå oversvømmelser. I sammenhæng med det, kan man også kigge på nye metoder til at opmagasinere regnvandet på. Bedre kloaksystemer, der leder vandet hen, hvor det ikke gør skade eller dissiderede anlæg, der kan tåle at opbevare store mængder vand ad gangen. Sådanne tiltag kræver investeringer. Man kan blive klogere på området ved at kigge på mininvestering.dk og skabe sig et overblik over de mange muligheder. 

Hvem skal løse problemet?

Som udgangspunkt er dette et fint spørgsmål at stille. Er det politikerne, der skal skabe en klimapolitik, der omfavner samtlige klimaudsatte området? Er det de virksomhederne, som udleder mest CO2, der skal ændre kurs? Eller er det op til den enkelte forbruger at blive mere bevidst og løfte, hvor løftes kan? Det korte svar er ja til alle spørgsmålene. Denne klimaudfordring kræver kræfter i fællesskab. Derfor er investeringer nødvendige fra flere fronter. Umiddelbart er det en kommunal opgave at finansiere og vedligeholde områder, der kan optage så meget vand, som Københavnsområdet blev ramt i af 2011. Spildevandsselskaberne har prøvet at skabe løsninger ved at udbygge ledningsnettet under jorden for at skabe en kapacitet, der kan rumme al det regnvand. Dette er en dyr omstrukturering, der kræver investeringer for at kunne fortsætte. Dette tiltag er blot et ud af mange. 

Verdensbankens dyre opfordring

I 2018 annoncerede Verdensbanken, at den ville afsætte 1,3 billioner danske kroner til nye klimainvesteringer i 2021 til 2025. Dette er en fordobling af et allerede afsat beløb til klimatiltag fra 2018 og fem år frem. Dette gør Verdensbanken for at øge ambitionerne i forhold til at håndtere klimaudfordringerne og samtidig sende en klar og tydelig opfordring til verdenssamfundet om at handle, mens tid er. En stor del af pengene skal bruges til at reducere udledningen af drivhusgasser. Men også klimatilpasning har en høj prioritet, da mange lever under konsekvenserne for klimaforandringerne. Derfor opfordrer Verdensbanken til investeringer i klimatilpasning i samme skala som nedsættelsen af drivhusgasserne, da årsagen naturligvis skal bekæmpes, men tilpasningen til konsekvenserne samtidig skal forbedres. På den måde kan de mange investerede milliarder fra Verdensbanken ses som et signal til omverdenens politikere, virksomheder og privatforbrugere. Det var slemt for Københavnsområdet i 2011 med de oversvømmede kældre og vand i gaderne. Men flere af verdens borgere lever med konsekvenserne af klimaforandringerne på daglig basis og får oversvømmelserne i Danmark til at ligne en lille pyt. Derfor skal Verdensbankens store investering ikke blot ses som en medmenneskelig og nødvendig handling, men som en opfordring til alle der kan om at spæde til og investere i en klimavenlig fremtid. 

Udgivet af: Penge