Luk virksomhed på en nem og billig måde

Udgivet den 05-01-2022  |  kl. 10:29  |  

Det er altid trist at stå i en situation, hvor man skal lukke sin egen virksomhed - især når processen kan tage adskillige måneder og koste en masse penge. Vil du gerne gøre det på den nemmeste og billigste måde, skal du anvende en betalingserklæring. Læs mere om, hvordan det foregår her.

Hvordan lukkes en virksomhed?

Står du i den uheldige situation, at du skal lukke din virksomhed, kan du som udgangspunkt gøre det på én af tre måder:

 

  1. Tvangsopløsning
  2. Likvidation
  3. Betalingserklæring

 

Tvangsopløsning er som navnet indikerer ikke en frivillig beslutning og sker kun, hvis væsentlige lovkrav ikke overholdes af virksomheden. Likvidation og betalingserklæring er omvendt begge frivillige beslutninger. Ved likvidation sælges alle virksomhedens aktiver, og virksomhedens kreditorer bliver betalt. Hvis der efterfølgende er penge tilbage, vil de blive fordelt mellem virksomhedens ejere.

 

Det efterlader betalingserklæring, der groft sagt blot kræver, at gælden i virksomheden er betalt ud. Luk virksomhed med betalingserklæring, og så slipper du for først at skulle likvidere alle virksomhedens aktiver. Her er det dog et ultimativt krav, at virksomheden er gældfri.

Hvordan forløber en nedlukning?

Hvis din virksomhed er gældfri, og ejerkredsen er enige om at lukke den, så er der intet til hinder for at foretage nedlukningen med betalingserklæring. En nedlukning med betalingserklæring fungerer på følgende vis:

 

  1. Ejerne træffer beslutning om, at virksomheden skal nedlukkes.
  2. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres fra begyndelsen af regnskabsåret og frem til nedlukningen. Dette kaldes for ophørsperioden.
  3. Moms og skat for ophørsperioden opgøres.
  4. Manglende moms, skat og afgifter betales.
  5. Virksomheden afmeldes for moms og A-skat.
  6. En anmodning om skattekvittance sendes til SKAT, som er en bekræftelse på, at udestående moms, skat og afgifter er betalt.
  7. Skattekvittancen modtages sammen med en betalingserklæring, som udfyldes og underskrives af virksomhedens ejere.
  8. Den udfyldte skattekvittance og betalingserklæring sendes til Erhvervsstyrelsen, der registrerer nedlukning, hvorefter virksomheden er endeligt lukket og sagen afsluttet.

Hvordan gør jeg?

Som du sikkert har opdaget efter at have læst ovenstående gennemgang, så er nedlukning med betalingserklæring stadig en omfattende proces, selvom det er den nemmeste løsning. Du kan heldigvis få hjælp til hele processen. Luk virksomhed med Legal Desk, og så klarer de hele det seje træk for dig med at kontakte relevante myndigheder og indhente dokumentation. De sørger for udarbejdelsen af alle de nødvendige dokumenter og agerer tovholder under hele processen, så du undgår fejl og ikke behøver bekymre dig om at skulle holde styr på det hele.

 

Udgivet af: Penge