Lykke Aktier: Lidt langt og teknisk - Udbygning af Bollinger-robot på Vestas

Udgivet den 16-09-2014  |  kl. 14:26  |  

Jeg satte min Vestas Bollinger-robot i gang i sidste uge, og det har været sådan lidt en op og ned-oplevelse, hvor resultatet nu er ca. 0, hvilket jo egentlig er godkendt, da Vestas falder tilbage, og jeg har dermed slået markedet, men nu har jeg ideer til, hvordan den skal udbygges.

Robotten kan i øvrigt findes, hvis man opretter en demo konto på trading.straticator.com/np – derefter går med ned i venstre hjørne under organize og vælger så Vestas, så den aktie er fremme. Derefter vælger man Toolbox – Shared to Me – Strategies – den strategi jeg har udviklet hedder Vestas Bollinger Bands 1 Hour – Version 1. Den version jeg vil i gang med nu hedder så Version 2.

Jeg satte robotten i gang med at kigge på Vestas og så Bollinger Bands med en periode på 20, standardafvigelse 1 og på timebasis. Derefter skal robotten så handle, når Vestas er ude af sine bånd.

Det sker ved, at når kursen på Vestas bryder ned gennem sit bånd, så shorter jeg og lukker først den short position, når kursen bryder over sit øvre bånd. Udover at lukke min short position i det tilfælde, så køber jeg også en position. Jeg er dermed nu lang i aktien. Den position lukker jeg så først, når kursen bryder ned gennem det nedre bånd – og så kører møllen igen.

Hvis man kigger på en graf her, så vil man kunne se, hvordan det ser ud ret grafisk, og kunne se, at jeg lige nu er i en short position:

Det jeg dog har lagt mærke til er, at det signal, der bliver sendt, når en ny handel skal åbnes, at det har været godt nok, men det er lukkesignalet, der indtil nu kunne have været bedre. Derfor vil jeg prøve at arbejde lidt med det.

Lige nu har jeg en short position, fordi Vestas er brudt ned gennem den nedre grænse, men i stedet for at lukke den handel, når Vestas bryder op igennem den øvre grænse, så vil jeg søge at lukke handlen, når den bryder op nede fra igennem den nedre grænse. Det omvendte vil jeg så gøre, når jeg er i en købsposition.

Dog vil jeg kun gøre det, når grænserne er et stykke fra hinanden. Som man kan se omkring den 1. september, så var grænserne tæt på hinanden, og så ville der blive handlet hele tiden, så i den situation skal robotten handle ud fra nedre til øvre til nedre grænse.

Men i den situation, hvor grænserne er fra hinanden, som tilfældet er lige nu, der vil jeg handle nedre til nedre, og øvre til øvre.

Jeg ved godt, at det her er meget teknisk, men har man nogle spørgsmål, og vil du gerne i gang med din egen robot, så må man meget gerne skrive til mig på martin@npinvestor.dk

Den nye robot, som altså er version 2, kan ligeledes findes i Straticator. Og backtests har vist, at den performer bedre end version 1. Jeg tror, at jeg vil fortsætte med version 2 

Jeg ved godt, at det her er ekstremt nørdet, men det er faktisk rigtig sjovt, når man først får det ind under huden, så det kan varmt anbefales at tage en gratis demo konto på trading.straticator.com/np for at prøve programmet. Om man så vil handle med rigtige penge hos Abshire-Smith eller bare bruge programmet til analyse er en anden sag.

Udgivet af: MLykke

Flere blogs fra MLykke

15/10 Lykke Aktier - Fingrene kribler for at køre denne aktiestrategi
De nuværende aktiemarkeder er jo voldsomme, så derfor er mine aktierobotter meget stille for tiden. Den ene strategi er oppe med 9,5 pct., mens markedet i samme periode er faldet med 0,5 pct., mens... Læs mere
14/10 LYKKE – Søger ly i valutamarkedet
Lige nu blæser stormene på aktiemarkedet, så jeg er kun lidt aktiv der i øjeblikket, og det samme gælder mine aktierobotter. Der blev dog taget en lille gevinst på lidt bundgarnsfiskeri i SPX500... Læs mere
12/10 Hvor stor bliver korrektionen på aktiemarkedet?
Markederne er på vej ned, og jeg tror ikke, at bunden er nået. Der har igennem flere år været så store stigninger, så det kun er sundt, hvis man lige tager et dyk. Jeg tror dog ikke på noget crash... Læs mere
01/10 Lykke Aktier: Min strategi er ”skræmmende og sørgelig”
Jeg fik i går en mail fra en Straticator kunde. Han mente, at ”min” strategi ved handel med S&P 500 var ”skræmmende og sørgelig”, fordi den køber op på tilbagefald i S&P 500 indekset. Trenden... Læs mere
16/09 Lykke Aktier: Lidt langt og teknisk - Udbygning af Bollinger-robot på Vestas
Jeg satte min Vestas Bollinger-robot i gang i sidste uge, og det har været sådan lidt en op og ned-oplevelse, hvor resultatet nu er ca. 0, hvilket jo egentlig er godkendt, da Vestas falder tilbage,... Læs mere

MLykkes billede

Martin Lykke Nielsen er en dansk finansekspert født i 1970 og bosat i London siden 2006.

Du kan få besked i din indbakke, når Martin laver et nyt blog indlæg.

Abonnér på min blog:

Straticator

Martin Lykke anvender handelsplatformen Straticator til at handle. I Straticator kan man automatisk på sin egen konto følge Martin Lykkes handel for de aktier i CFD-form, som man selv synes er spændende. Man kan også vælge at følge en kurv af aktier, der er sammensat af Martin Lykke, og er man utilfreds med de valg, så fravælger man blot de aktier. 

Martin anvender en kombination af robothandel og manuel handel, hvor han ved hjælp af gearing søger at udnytte aktiemarkedets svingninger. 

Er man mere til valutahandel, så kan man også på sin egen konto automatisk følge Martin Lykkes valutahandler - og lukke ned for dem, som man ikke er enige i. Man kan til enhver tid stoppe med at følge Martin Lykke. 

Du kan oprette en demokonto på Straticator her: http://trading.straticator.com/NP/ 

For at anvende Straticator med rigtige penge skal man oprette sig som kunde hos det britiske børsmæglerselskab Abshire-Smith ved at udfylde kundeformularen: http://npinvestor.dk/trading/bliv-kunde 

Vil man høre mere så kan man kontakte Søren Adelvard på soren@npinvestor.dk / 8830 0007 eller skrive til Martin Lykke på martin@npinvestor.dk 

Der anvendes gearing og det øger risikoen i handlen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Er man i tvivl så søg uafhængig rådgivning. Bloggen er ikke en opfordring til at foretage aktiehandler.

Copy Trader Masteren har fuld råderet over, hvad der sker på hans eller hendes egen konto, og derfor kan den beskrevne strategi afviges. Martin Lykke Nielsen kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for tab som følge af, at man som kunde hos Abshire-Smith har fulgt Martin Lykke Nielsen eller anvendt nogle af hans robotter/strategier.