Derfor er reinvesteringsrisiko af betydning for investorer i fastforrentede værdipapirer

19 dec 2018 - 02:02 af: Fisher Investments Norden

Under vores regelmæssige gennemgang af økonomiske artikler ser vi ofte kommentarer, der beskriver aktier som risikable og fastforrentede værdipapirer som "sikre" - en trend, som vi synes er nedslående. Selvom obligationer udstedt af stabile lande som Storbritiannien, USA, Tyskland, Frankrig, Holland, Japan og andre måske har knapt så høj volatilitet som aktier på kort sigt, mener vi ikke, at det gør dem fuldstændigt sikre, som i 100 % risikofri. Alle værdipapirer indebærer en risiko. Selv kontanter indebærer en risiko for at tabe værdi, med tiden, på grund af inflation. Selvom fastforrentede værdipapirer er en nyttig del af mange investorers porteføljer, især hvis de regelmæssigt har brug for udlodninger fra deres investeringer eller har en kortere tidshorisont (dvs. den tidsperiode, hvor deres penge skal investeres og arbejde frem mod deres mål), er der stadig risici. Vi mener, at det er vigtigt for investorer at være opmærksomme på disse risici og forstå dem. I denne kommentar fokuserer vi på en af disse risici, nemlig reinvesteringsrisikoen.

Reinvesteringsrisikoen henviser til risikoen for, at når du ejer et fastforrentet værdipapir, der forfalder eller skal tilbagebetales af udstederen, kan du måske ikke finde et værdipapir som afløsning, der har samme afkast eller rentesats. Renterne bevæge sig hyppigt op og ned, nogle gange med store udsving. Hvis du er blevet vant til at få 5 % pr. år fra et fastforrentet værdipapir, og du ikke kan erstatte det med et andet værdipapir, der giver samme beløb (eller mere), når det forfalder, vil du måske få svært ved at dække dine behov for udlodningeer eller opnå et tilstrækkeligt afkast til at nå dine mål, afhængigt af dine personlige behov og målsætninger.

Investorer i fastforrentede værdipapirer kan have lært det på den hårde måde de seneste år. For ti år siden, i september 2008, gav en dansk 10-års statsobligation et afkast på ca. 4,3 %.[i] Hvis du havde ejet dette værdipapir i 10 år og forsøgte at udskifte det med en identisk dansk 10-års statsobligation, ville den kun give 0,3 % pr. år.[ii] Det er rigtig godt for den danske regerings økonomi! Ikke så godt for din. For at erstatte det afkast, som du havde før, ville du være nødt til at investere i noget med en højre risiko for misligholdelse eller en større sandsynlighed for ikke at blive betalt tilbage på et tidspunkt, da værdipapirer med højere risiko generelt indebærer højere renter. Det eneste udviklede land, der p.t. betaler så meget, er Grækenland, hvis 10-års obligationer giver et afkast på 4,37 % i øjeblikket.[iii] Grækenland har, for dem, der måske ikke husker eurozone-gældskrisens mange komplicerede begivenheder, været genstand for tre redningsaktioner og to misligholdelser siden 2010. Landet er først kommet ud af sin tredje redningsaktion i august og overvåges stadig nøje af IMF og eurozonens økonomiske embedsmænd. 

Selvom det måske nok er et ekstremt eksempel, mener vi, at det er illustrativt. Da statsobligationers afkast er tæt på generationers lavpunkt i de fleste udviklede lande, kan det, efter vores mening, være ret vanskeligt at erstatte værdipapirer med højt afkast i dag. Generelt ville det kræve, at en investor vover sig ind på obligationer fra markeder under udvikling - mindre udviklede lande med knap så modne kapitalmarkeder og potentielt svagere økonomiske institutioner og regeringer. Obligationer fra disse lande, herunder Indien, Brasilien, Mexico, Thailand og andre, har tendens til at være mere ustabile end statsobligationer fra Europa, Nordamerika og udviklede asiatiske lande. Der er også store valutarisici, da valutaer i markeder under udvikling kan svinge voldsomt. For investorer, der ejer fastforrentede værdipapirer i håb om, at det vil reducere deres porteføljes kortsigtede ustabilitet, er obligationer fra markeder under udvikling måske ikke den bedste løsning.

Selvom reinvesteringsrisikoen ikke gør fastforrentede obligationer til en dårlig investering, illustrerer de dog en vigtig betragtning for investorer: De er nødt til at tænke ud over afkast og rentebetalinger, når de udarbejder en investeringsstrategi, der skal skabe likviditetsstrøm. Vi opmuntrer ofte investorer til at lægge mest vægt på samlet udbytte, eller kursudvikling plus udbytte og renter. Hvis man prioriterer samlet udbytte, betyder rentebetalinger mindre, da afkastprocenten kan opveje lavere afkast. Selvfølgelig kan investorer være nødt til at sælge værdipapirer en gang imellem, hvis de har brug for likviditet fra deres porteføljer, og renter og udbytter alene ikke dækker deres behov, hvilket nogle ikke bryder sig om. Vi har set masser af beviser på, at det ligger i menneskets natur, at man ikke ønsker at sælge aktier for at skaffe penge til leveomkostninger. Men hvis din portefølje eksisterer for at dække dine behov, er det efter vores mening mindre vigtigt, hvordan den gør det. I stedet mener vi, at det betyder mest, at den overordnede allokering af aktiver - eller blandingen af aktier, fastforrentede værdipapirer og andre værdipapirer - er forberedt til at maksimere sandsynligheden for, at en investor når sine personlige mål, uanset om investoren af og til sælger aktier for at dække nogle udgifter.

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission.

Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

[i] Kilde: FactSet, pr. 14/9/2018.

[ii] Ibid.

[iii] Ibid.

Mere fra denne blogger

06/08 Hvem kan investere passivt?
Umiddelbart kan det måske virke nemt at investere passivt. Vælg en billig fond eller flere fonde, der afspejler et bredt markedsindeks, og behold det for evigt og se dine penge vokse. Idéen bag... Læs mere
01/07 Hvorfor fungerer dette almindelige risikoforhold ikke, som du tror?
På kort sigt kan et volatilt aktiemarked gøre en investor ilde til mode. Volatilitet er noget af det, der kan gøre investering usikkert, og som mennesker foretrækker vi generelt sikkerhed. Så hvad... Læs mere
06/06 Utilsigtede følger: En grund til, at aktier favoriserer inaktive regeringer
I store dele af Europa kontrollerer svage koalitioner og mindretalsregeringer den lovgivende magt med populistiske partier lige i hælene. Resultatet af det er - efter vores mening - udpræget... Læs mere
14/05 Vil du foretage bedre investeringer? Invester i verden.
Hvis du læser tidsskrifter, ser nyheder eller endda bare logger på sociale medier, vil du måske opleve et fælles tema: Verden er mere forbundet end nogensinde før. Det er dog ikke et nyt fænomen. For... Læs mere
22/04 Gode råd til pensionsinvestering
Budgettering: Det kræver disciplin at støbe fundamentet for en tryg alderdom. Sørg for at spare penge op. Det er nok det mest grundlæggende økonomiske råd i verden at fortælle kommende pensionister,... Læs mere

Profil

Fisher Investments Nordens billede

Fisher Investments Norden

Personlig porteføljeforvaltning og investeringsrådgivning med fokus på kunden

Fisher Investments Norden er den danske filial af Fisher Investments Europe Limited, der af ADVFN er blevet kåret som årets formueforvalter tre år i træk. De sætter en ære i at hjælpe deres kunder mest muligt, så deres kunder kan nå deres økonomiske mål, ved hjælp af proaktiv service og skræddersyede tilbud efter behov. 

Fisher Investments Norden tilbyder personlig porteføljeforvaltning med en konkurrencedygtig og transparent betalingsstruktur med deponering af aktiver hos uafhængige banker i Danmark. Fisher Investments Europes engagerede investeringsrådgivere tilbyder en unik service, der er skræddersyet til kundens langsigtede investeringsmål. Deres ekspertise inden for en lang række investeringsstrukturer betyder, at de kan de tilbyde et bredt udvalg af strategier for forvaltning af aktiver til individuelle investorer. Med sin omfattende erfaring inden for globale investeringer giver Fisher Investments Europe sine kunder en favorabel mulighed for at anskaffe sig globale porteføljer. 

Pr. 31. december 2018 forvaltede Fisher Investments og virksomhedens datterselskaber aktiver til en værdi af mere end 93 mia. USD – over 51 mia. USD for private nordamerikanske investorer, mere end 33 mia. USD for institutionelle investorer og over 7 mia. USD for private europæiske investorer.

Læs mere på  www.fisherinvestments.com/en-dk