Draghis afgang ikke væsentlig for økonomien i eurozonen

14 jan 2019 - 19:43 af: Fisher Investments Norden

Mario Draghis periode som chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) slutter først næste år i oktober, men i de finansielle medier kan man allerede læse masser af spekulationer om, hvem der bliver hans efterfølger. Nogle investorer er også begyndt at overveje, hvordan Draghis efterfølger vil styre eurozonens pengepolitik. Bliver eurozonen svagere, når der er sagt farvel til den ECB-chef, der lovede, at han ville gøre alt, hvad der var nødvendigt for at redde eurozonen? I en parallel situation fra Storbritannien for nylig var der lettelse at spore i medierne over, at Mark Carney, direktør for den engelske nationalbank Bank of England, indvilgede i at blive på posten frem til januar 2020. Mange iagttagere frygtede tilsyneladende, at et tidligere stop ville kunne bringe økonomien i fare under en Brexit-proces, der kan vise sig at blive kaotisk. Vi mener ikke, at disse begivenheder har tilnærmelsesvis den betydning, som de ofte tilskrives i medierne. Den enkelte centralbankdirektørs magt over markederne - herunder også pengepolitikken - er ikke så stor, som mange synes at mene. 

Udskiftning af chefen for en centralbank sætter ofte skub i spekulationerne om mulige pengepolitiske ændringer. Efter vores mening er der ingen garanti for sådanne ændringer - og det er samtidig meget vanskeligt at forudsige dem. ECB er et udmærket eksempel. Direktøren, der aktuelt hedder Mario Draghi, har kun én stemme i et organ bestående af 21 medlemmer (kaldet styrelsesrådet).[i]  Desuden har afstemningsresultaterne ikke just været tætte - heller ikke når det drejede sig om mere kontroversielle tiltag. I juli besluttede styrelsesrådet således enstemmigt at indstille støtteopkøbene og dermed det opkøbsprogram, der indebar, at ECB opkøbte stats- og virksomhedsobligationer af bankerne i eurozonen i håb om at understøtte udlånene.[ii] Noget tilsvarende kom til udtryk, da Draghi efter ECB's beslutning om at iværksætte opkøbsprogrammet i januar 2015 blev spurgt om, hvorvidt styrelsesrådet enstemmigt stod bag. Her citeret fra New York Times: "Mario Draghi garderede sig. 'På mødet var der enstemmighed om, at opkøbsprogrammet er et velegnet pengepolitisk middel. Der var et stort flertal for, at det er nødvendigt at bruge det nu, så vi behøvede ingen afstemning,' sagde han."[iii]

Selv om man havde kunnet forudsige Draghis afløser allerede i dag, ville det være tåbeligt at forsøge at forudsige, hvilke andre synspunkter eller tiltag det ville indebære. Centralbankchefer er mennesker med skiftende meninger og fortolkninger. Virkelighedens realiteter ændrer sig også. Vi mener, at projektet er dømt til at mislykkes, hvis man på den baggrund vil forsøge at forudsige de pengepolitiske beslutninger.

Desuden er centralbankdirektørernes indflydelse betydeligt mindre, end mange tror. Deres beslutninger om at hæve eller sænke de korte renter eller tilpasse opkøb har efter vores vurdering typisk ikke den store indflydelse på den økonomiske vækst. Mange takker Mario Draghi for at have "reddet eurozonen" i 2012 ved at have skabt tillid til, at ECB ville gøre "alt, hvad der var nødvendigt" for at opretholde unionen, og ved at iværksætte opkøbsprogrammet i marts 2015. Eurozonens BNP (officielt mål for økonomisk vækst) begyndte at vokse igen i 2. kvartal af 2013 - næsten to år tidligere.[iv] Det samlede BNP for eurozonen overhalede allerede i 2. kvartal 2015 det hidtidige højeste niveau fra 1. kvartal 2008. Det er et godt stykke tid før, at støtteopkøbenes stimulerende effekt ville kunne nå at slå igennem i økonomien, da pengepolitiske ændringer ifølge Fisher Investments' analyse historisk set har påvirket økonomien med en betydelig forsinkelse.[v][vi] Vores undersøgelser tyder også på, at væksten i eurozonen ikke tog et spring opad, da opkøbsprogrammet gik i gang, og der kom heller ikke noget kraftigt fald, da omfanget af opkøb begyndte at falde i december 2016.[vii]

Overvurderingen af centralbankchefernes magt er efter vores opfattelse ikke noget, der begrænser sig til det europæiske kontinent. I august 2016 meddelte Mark Carney, direktør for den britiske nationalbank, Bank of England, at der ville blive iværksat en ny runde med kvantitative lempelser for at stive økonomien af i kølvandet på folkeafstemningen om brexit. Efterfølgende har vi bemærket, at mange har anført Carneys "rolige hånd" og forudseenhed som årsag til den britiske økonomis robusthed med de farer, der lurede i horisonten. Vores undersøgelser viser imidlertid, at den britiske økonomi ikke ville være gået tilbage, da de nye støtteopkøb begyndte - og det gjorde den heller ikke, da de blev udfaset igen.[viii] Det samme synes gældende for eurozonen.[ix] På trods af manglen på en kontrafaktisk situation - et parallelt scenarie uden de kvantitative lettelser, sådan at man kan vise den isolerede effekt, mener vi, at opkøbene påvirker væksten negativt snarere end at give den et skub. Der findes en stor mængde forskningsresultater om pengepolitiske tiltag, der underbygger vores syn - blandt andet den mere end 100 år gamle kvantitetsteori[x] og en lang række observationer af, hvordan renterne påvirker samfundsøkonomien. Kort fortalt flytter de lange renter sig på baggrund af udbud og efterspørgsel på obligationer. Obligationsopkøb øger efterspørgslen og presser dermed kurserne op. Obligationskursernes og renternes udvikling er modsatrettet, og derfor falder renterne i dette tilfælde. Den vigtigste påvirkning sker for bankerne, der låner af indskyderne og hinanden til de korte rentesatser med henblik på at finansiere langfristede lån. Effekten påvirker differencen mellem de korte og lange renter - også kaldet rentemarginalen - og som er et udtryk for bankernes fortjeneste. Opkøbsprogrammet har mindsket denne marginal, hvilket har påvirket bankernes indtjening på lån negativt og dermed begrænset bankernes lyst til at yde lån. Dermed viser vores undersøgelse af dataene og teorien, at opkøbsprogrammet påvirkede udlånene negativt - et vigtigt bidrag til debatten om vækst.

Nogle mener, at det er en risikabel affære at afslutte opkøbsprogrammet, og at der derfor er brug for en erfaren centralbankchef som Mario Draghi. Set fra vores synsvinkel er det imidlertid et plus at fjerne en negativ økonomisk faktor - ikke et minus. Et andet eksempel er udskiftningen på direktørposten i den amerikanske centralbank, da Janet Yellen tog over efter Ben Bernanke, mens banken var ved at begrænse opkøbene og til sidst afsluttede dem. Banken skiftede chef igen (fra Janet Yellen til Jerome Powell), efter at den var begyndt at begrænse mængden af aktiver på balancen. Alligevel udeblev katastrofen. ECB kan selvfølgelig gå for drastisk til værks eller foretage andre fejldisponeringer, men den risiko består, uanset om Draghi sidder for bordenden eller ej.

Da Draghis afgang efter planen skal ske, efter at ECB har afsluttet sit opkøbsprogram i december 2018, siger udskiftningen ikke nødvendigvis noget om støtteopkøbenes varighed. Som vi ser det, er det nærmere et bevis på, at Draghi som chef ikke er det eneste, der bidrager til økonomien i eurozonen, der ser ud til at være inde i en fin vækst.[xi] Forudsat at centralbankchefernes betydning ikke er så stor, som mange synes at tro, behøver investorerne ikke at bekymre sig om, at Draghi - eller nogen anden centralbankchef for den sags skyld - vælger at stoppe som pengepolitisk beslutningstager for at søge nye græsgange.

 

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission.

Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

 

[i] Kilde: Den Europæiske Centralbank, 11.10.2018.

[ii] "Eurozone economy has strength to stomach QE withdrawal, says ECB," Clair Jones, Financial Times, 12.7.2018.

[iii] "E.C.B. Stimulus Calls for 60 Billion Euros in Monthly Bond-Buying," David Jolly og Jack Ewing, New York Times, 22.1.2015.

[iv] Kilde: Federal Reserve Bank of St. Louis, 11.10.2018.

[v] Ibid.

[vi] Ibid.

[vii] Ibid.

[viii] Ibid.

[ix] Ibid.

[x] Ifølge denne teori ændrer inflationen sig i takt med ændringerne i pengemængden, den hastighed pengene skifter hænder med (kaldet omløbshastigheden) og udbuddet af varer og tjenesteydelser, hvilket har en stor påvirkning på den økonomiske udvikling.

[xi] "Eurozone second quarter GDP growth confirmed at 0.4 percent despite negative trade," Philip Blenkinsop, Reuters, 7.9.2018.

Mere fra denne blogger

06/06 Utilsigtede følger: En grund til, at aktier favoriserer inaktive regeringer
I store dele af Europa kontrollerer svage koalitioner og mindretalsregeringer den lovgivende magt med populistiske partier lige i hælene. Resultatet af det er - efter vores mening - udpræget... Læs mere
14/05 Vil du foretage bedre investeringer? Invester i verden.
Hvis du læser tidsskrifter, ser nyheder eller endda bare logger på sociale medier, vil du måske opleve et fælles tema: Verden er mere forbundet end nogensinde før. Det er dog ikke et nyt fænomen. For... Læs mere
22/04 Gode råd til pensionsinvestering
Budgettering: Det kræver disciplin at støbe fundamentet for en tryg alderdom. Sørg for at spare penge op. Det er nok det mest grundlæggende økonomiske råd i verden at fortælle kommende pensionister,... Læs mere
21/03 Sådan bruger smarte investorer nyhederne
Det at foretage markedsinvesteringer baseret på konventionelle fortolkninger af velkendte nyheder er nok en af de dyreste investeringsvaner. Det skyldes, at når du har læst om eller hørt om en... Læs mere
21/02 Myten om det sikre marked
"Aktier virker så usikre lige nu. Jeg venter lige, indtil markedet falder til ro, og så slår jeg til." Mange investorer synes måske, at det umiddelbart lyder fornuftigt at vente, indtil markedet... Læs mere

Profil

Fisher Investments Nordens billede

Fisher Investments Norden

Personlig porteføljeforvaltning og investeringsrådgivning med fokus på kunden

Fisher Investments Norden er den danske filial af Fisher Investments Europe Limited, der af ADVFN er blevet kåret som årets formueforvalter tre år i træk. De sætter en ære i at hjælpe deres kunder mest muligt, så deres kunder kan nå deres økonomiske mål, ved hjælp af proaktiv service og skræddersyede tilbud efter behov. 

Fisher Investments Norden tilbyder personlig porteføljeforvaltning med en konkurrencedygtig og transparent betalingsstruktur med deponering af aktiver hos uafhængige banker i Danmark. Fisher Investments Europes engagerede investeringsrådgivere tilbyder en unik service, der er skræddersyet til kundens langsigtede investeringsmål. Deres ekspertise inden for en lang række investeringsstrukturer betyder, at de kan de tilbyde et bredt udvalg af strategier for forvaltning af aktiver til individuelle investorer. Med sin omfattende erfaring inden for globale investeringer giver Fisher Investments Europe sine kunder en favorabel mulighed for at anskaffe sig globale porteføljer. 

Pr. 31. december 2018 forvaltede Fisher Investments og virksomhedens datterselskaber aktiver til en værdi af mere end 93 mia. USD – over 51 mia. USD for private nordamerikanske investorer, mere end 33 mia. USD for institutionelle investorer og over 7 mia. USD for private europæiske investorer.

Læs mere på  www.fisherinvestments.com/en-dk