Obligationer/middag: Rygter skaber store renteudsving

En stille åbning på det danske obligationsmarked er ved middagstid vendt til et rentedyk oven på heftige bevægelser, efter at investorerne pludselig fandt købelysten frem i de nordeuropæiske papirer.

Renten på den tiårige, danske statsobligation, 3-21eren, er gået fra et løft på et en enkelt basispoint i 1,07 pct. fra morgenstunden til et fald på fire af slagsen til 1,02 pct. klokken 11.00, inden den ved middagstid igen har sneget sig op i 1,04 pct. - et fald på to basispoint for dagen.

Bevægelsen i den toneangivende, tyske tiårige rente er fuldstændig tilsvarende, og det ligner dermed endnu en flugt mod "sikker havn" fra investorernes side i frygt for krisen i Sydeuropa - med Grækenland og Spanien i hovedrollerne.

Der var ellers på forhånd lagt op til en stille dag på kontoret for de fleste handlere, mens der afventes flere signaler omkring økonomien fra torsdagens topmøde med centralbankchefer i Jackson Hole i Wyoming, USA. Et møde, som ECB-chef, Mario Draghi, meldte afbud til tirsdag, ligesom Den Europæiske Centralbank gjorde det klart, at ingen repræsentanter vil være at finde til mødet.

Det kom i forlængelse af, at gældsproblemerne i Spanien blev intensiveret kraftigt, da regionen Catalonien teknisk set gik konkurs og udbad sig et kriselån på 5 mia. euro fra centralregeringen i Madrid. Det har sat gang i rygter om, at der kan være noget større på vej fra Mario Draghi.

- Investorerne har forventninger til, at der skal ske noget stort, og der er ingen tvivl om, at markedet er meget nervøst. Der er sindssygt mange rygter i markedet lige nu, og det kan skabe store rentebevægelser på de enkelte handelsdage, siger Christian Tegllund Blaabjerg, cheføkonom hos FIH Erhvervsbank, til Ritzau Finans.

Han påpeger desuden, at den spanske syge ikke er begrænset til Catalonien. Hele 12 ud af Spaniens 17 regioner ventes at få problemer med at betale regningerne inden for det kommende år.

Desuden er der også fare på fare i det store billede for Spanien.

- Spanierne har hevet 136 mia. euro ud af bankerne det seneste år, fordi de ikke tør have dem stående. Det vil faktisk sige, at den kassekredit på 100 mia. euro, som Spanien har fået fra hjælpefondene, ikke er nok til at rekapitalisere bankerne, siger Christian Tegllund Blaabjerg.

Kigger man lidt længere nordpå, solgte Italien ved 11-tiden statspapirer med et halvt års løbetid, hvor det lykkedes italienerne at hente en en markant lavere rente på 1,59 pct. mod 2,45 pct. ved den seneste tilsvarende auktion. Salget blev desuden fuldtegnet med 9 mia. euro med samlede bud for 15,2 mia. euro.

På onsdagens menu er der desuden tal for igangværende bolighandler i USA i juli, der ventes at være steget 1 pct. fra måneden før ifølge et estimat fra Bloomberg News. Underliggende er estimaterne dog ganske spredte. Ligeledes kommer der i eftermiddag en opgørelse over det amerikanske privatforbrug i august.

Sluttelig bliver investorerne ligeledes præsenteret for reviderede tal for udviklingen i det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP) i andet kvartal, hvor væksten ventes opgjort på 1,7 pct., hvilket i givet fald vil være mere end de 1,5 pct., som regeringen estimerede for en måned siden.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk