Swedbank som ventet ud af Q1 med positive nedskrivninger

Udgivet den 28-04-2014  |  kl. 07:30  |  
Danske Bank - bygning

Swedbanks regnskab for første kvartal af 2014 indeholdt ikke de store overraskelser, hvis man ser bort fra en tilbageførsel på posten for tab og hensættelser på udlån og et lidt skuffende tal for finansielle poster. Resultatet efter skat viste 3980 mio. skr. mod konsensus om 3986 mio. skr. ifølge SME Direkt.

Det er en fremgang i forhold til de 3525 mio. skr., som banken tjente i første kvartal sidste år, men det var altså ventet. Det samme var en stigning i netto renteindtægterne til 5483 mio. skr. fra 5353 mio. skr. og en vækst i provisionsindtægterne til 2693 mio. skr. fra 2388 mio. skr. Nettorenteindtægterne var kun en smule lavere end ventet, mens provisionsindtægterne var godt 100 mio. skr. højere end ventet.

De totale indtægter på 9320 mio. skr. var 72 mio. skr. lavere end ventet blandt analytikerne. Det skyldes ene og alene et nettoresultatet af finansielle poster, der var 130 mio. skr. lavere end konsensus. Posten viste et overskud på 345 mio. skr. mod ventede 475 mio. skr. og 557 mio. skr. i første kvartal af 2013.

Group Treasury tegnede sig for den største del af tilbagegangen, især som følge af effekten af tilbagekøb af sikkerhedsstillede obligationer - et træk, som til gengæld vil give mere positive effekter på netto renteindtægterne over tid. Desuden tyngede en negativ valutakurseffekt af den ukrainske hryvnia.

Alligevel endte bundlinjen stort set som ventet, da Swedbank stik imod analytikernes forventninger kunne tilbageføre 100 mio. skr. i tab og nedskrivninger på udlån. Det var ventet et negativt tal på 118 mio. skr.

- Tilbageførslerne kan frem for alt henføres til boliglån for privatpersoner inden for den baltiske virksomhed, et fåtal engagementer inden for Store virksomheder og institutioner, samt at flere engagementer ikke længere klasseres som usikre som følge af den fortsat positive makroøkonomiske udvikling, skriver Swedbank, der fortsat oplever meget lave kredittab i sin svenske bankvirksomhed.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef