Lodret uenighed omkring bankernes sundhed - citat
En analyse, der konkluderer at danske banker er mindre robuste end før finanskrisen, modtager skarp kritik fra bankerne selv.
Det skriver Berlingske Business.
Lektor i økonomi ved Aarhus Universitet Johannes Raaballe, som er kommet med analysen, der har vakt røre i branchen, har brugt en ny metode til at måle bankernes polstring på.
Den nuværende metode måler bankernes polstring baseret på solvens, imens Johannes Raaballes metode måler det på markedsværdien af bankens aktier divideret med den markedsopgjorte usikkerhed på bankernes usikkerhed, og denne metode viser, at bankerne er mindre robuste nu end før finanskrisen.
- Det er jeg fundamentalt uenig i. Sagen er, hvis man interesserer sig bare et øjeblik for detaljerne, at hvis du sammenligner vores kapitalmæssige polstring før finanskrisen med i dag, så vi du se, at vi havde 4 mia. kr. i egenkapital før finanskrisen. I dag har vi 7 mia. kr., siger Spar Nords kommunikationsdirektør, Ole Madsen, til Berlingske Business.
At den nye metode ikke bliver taget bedre imod af banksektoren, undrer dog andre økonomer, som mener, at den nye metode er i alles interesse at benytte som værktøj for at sikre større finansiel stabilitet.
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›