USA/åbning: Nvidia fortsætter på rekordtogt i let stigende marked

Udgivet den 10-01-2024  |  kl. 15:39  |  

Det amerikanske aktiemarked er onsdag åbnet lettere positivt anført af teknologiaktierne, herunder Nvidia, som genoptager rekordkursen efter onsdag at være lukket i højeste niveau nogensinde.

Efter små fem minutters handel ligger det brede S&P 500-indeks 0,2 pct. højere, Nasdaq-indekset stiger 0,3 pct., og Dow Jones-indekset med 0,2 pct.

Mange investorer er for alvor begyndt at rette fokus mod torsdagens inflationstal fra USA og fredagens opstart af regnskabssæsonen med tal fra flere af de amerikanske storbanker.

Efter en stærk afslutning på 2023, der var drevet af stigende forventninger til rentenedsættelser fra centralbankerne i 2024, er det nye år startet lidt svingende for de amerikanske aktier.

- Den tidlige optimisme på de finansielle markeder kan være svær at opretholde på grund af usikkerheden, når vi går ind i den afgørende anden halvdel af ugen, siger Joshua Mahony, chefanalytiker hos Scope Markets, til Reuters og henviser til torsdagens inflationstal fra USA.

Kort efter åbningen ligger Nvidia 1,5 pct. højere i rekordkursen 539,45 dollar, da selskabets eksponering mod kunstig intelligens fortsætter med at tiltrække investorer.

Der er ligeledes fokus på producenten af kirurgiske robotter Intuitive Surgical, som onsdag har leveret et stærkt foreløbigt regnskab for fjerde kvartal og en fornuftig prognose for 2024.

Regnskabet mødes med positive meldinger fra analytikerkorpset, og aktien belønnes da også med et plus på 6,2 pct. fra start.

Intuitive Surgical omsatte i fjerde kvartal for 1,93 mia. dollar, eller hvad der svarer til 13,15 mia. kr. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet 1,87 mia. dollar.

Antallet af procedurer med selskabets robotter voksede i kvartalet 21 pct. mod ventet 18,9 pct., viser de foreløbige tal. I 2024 venter selskabet en vækst i antal procedurer med robottypen da Vinci på 13-16 pct.

Regnskabet viser en "meget stærk afslutning på 2023", vurderer Rick Wise fra analysehuset Stifel, og hos Jefferies har analytiker Matthew Taylor løftet kursmålet for aktien efter det "opmuntrende" regnskab, mens de nye forventninger bemærkes som "gode nok".

Internethandelsplatformen Etsy falder derimod 1,2 pct., efter at Goldman Sachs har sænket anbefalingen af aktien til "neutral" fra "køb", da banken vurderer, at analytikernes estimater til fulde rummer selskabets vækst potentiale.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank
09:59 Japansk yen og renter i vejret efter premierministervalg - aktie-futures sendes i bund