Skako vil udbetale lidt større ekstraordinært udbytte

Udgivet den 27-02-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Efter salget af sin concrete-forretning vil Skako udbetale et større ekstraordinært udbytte end tidligere udmeldt. Samlet set vil det ekstraordinære udbytte blive på 122 mio. kr. eller 39,27 kr. per aktie. Det er mere end det oprindeligt udmeldte niveau på 116 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen mandag aften.

Årsagen til det højere ekstraordinære udbytte er "en forsat meget positiv udvikling i både Skako Concrete og Skako Vibrations resultater og pengestrømme for 2023".

- Det succesfulde salg af aktiviteterne i Skako Concrete har samtidig synliggjort og frigjort store yderligere værdier, idet aktiekursen er steget fra 71 før frasalget til dagens kurs på 107, svarende til en stigning på 51 pct., hedder det.

Skako vil også udbetale 15,4 mio. kr. i ordinært udbytte til aktionærerne, hvilket svarer til 5 kr. per aktie.

- Efter udbetalingen af det ekstraordinære og ordinære udbytte vil Skako fortsat stå i en meget stærk finansiel position med en solid balance, lav gearing og god likviditet.

- Bestyrelsen forventer derfor at kunne fortsætte de sædvanlige og i de senere år stigende udbytter. Der vil også fortsat være finansiel kapacitet til at tilkøbe relevante recycling-virksomheder og integrere disse, sådan som det blev dokumenteret med købet af Dartek.

Skako oplyser samtidig mandag, at selskabet regner med, at resultatet i 2023 var i den "øvre ende" af det udmeldte prognoseinterval om et driftsoverskud, EBIT, på 20-24 mio. kr.

Det ekstraordinære udbytte vil fragå Skako-aktien den 27. februar, mens det vil blive udbetalt den 29. februar. Det ordinære udbytte vil blive trukket ud af aktien den 17. april og lande på aktionærernes konti fra den 24. april.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter