American Airlines lægger ordre på 260 fly hos Boeing, Airbus og Embraer

Udgivet den 04-03-2024  |  kl. 17:29  |  

Luftfartsselskabet American Airlines har indgået en aftale med flyproducenter som Boeing og Airbus om i alt 260 kortdistancefly med muligheden for at købe yderligere 193 fly.

Det er særligt en vigtig ordre for Boeing, skriver Bloomberg News, da flyproducentens renommé er belastet af en række dårlige sager - senest efter at et sidepanel blæste ud af et 737 Max 9-fly i januar.

Ordren fra American Airlines omfatter 85 fly af Boeings Max 10-fly, 85 A321neo-fly fra Airbus og 90 E175-fly fra brasilianske Embraer.

Aftalen med Boeing er den første større af bestilling af 737 Max-fly siden episoden i januar, da sidepanelet blæste ud af et Alaskan Airlines-fly i luften.

American Airlines' ordrer har det med at påvirke andre potentielle kunder, skriver Bloomberg News.

Med ordren satser luftfartsselskabet samtidig på, at Max 10-flytypen, der endnu ikke er kommercielt lanceret, vil blive godkendt af myndighederne. Modellen er den største af Boeings 737-fly.

Boeing har stadig en del arbejde foran sig for at efterkomme de amerikanske luftfartsmyndigheders krav om bedring. 28. februar fik flyproducenten 90 dage til at fremsætte en plan, hvor der redegøres for, hvordan Boeing vil forbedre kvalitetssikringen.

- Vi værdsætter American Airlines' tro på Boeing og tillid til 737 Max-familien dybt, oplyser Boeing ifølge Bloomberg News i en meddelelse.

- Americans valg af 737-10 vil yde en endnu større effektivitet, fællestræk og fleksibilitet for det globale netværk og driften, fortsætter flyproducenten.

Aktien i Boeing stiger mandag 0,1 pct. Sideløbende stiger europæiske Airbus med 1,7 pct.

American Airlines bakker samtidig 4,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank
09:59 Japansk yen og renter i vejret efter premierministervalg - aktie-futures sendes i bund