Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende

Udgivet den 02-05-2024  |  kl. 13:04  |  

Alm. Brand Group har lagt fint fra land i første kvartal, hvor stort set samtlige væsentlige regnskabsposter for den underliggende forsikringsdrift slår analytikernes forventninger med ganske bred margin. Alligevel fastholder forsikringskoncernen sin prognose for årets forsikringsresultat i størrelsesordenen 1,4-1,6 mia. kr.

Prognosen tipper dog mod den øvre ende, erkender Rasmus Werner Nielsen, topchef i Alm. Brand Group, over for MarketWire.

Men han ser stadig usikkerheder.

- Vi har vejrliget, og spørgsmålet er, hvordan det bliver i dette kvartal. Vi håber det er normaliseret. Det er der meget, der tyder på. Og så har vi haft færre storskader, end vi plejer. Det er ikke sikkert, at det fortsætter.

- Men vi opererer i et spænd for vores prognose, og her kan man ligge i midten eller tættere på den øvre eller nedre grænse, og der har vi måske rykket lidt til den positive side i spændet, siger Rasmus Werner Nielsen.

FORSIKRINGSRESULTAT LANGT STØRRE END VENTET

Første kvartal er da også langt bedre end ventet på langt de fleste poster. Det gælder forsikringsresultat på 295 mio. kr., mens analytikere blot havde sat næsen op efter 251 mio. kr. ifølge estimater indsamlet og beregnet af forsikringsselskabet.

Det skyldes blandt andet en lovende udvikling i combined ratio, der er udtryk for, hvor stor en andel omkostninger og erstatninger udgør af bruttopræmieindtægterne.

Den faldt til 90,2 pct. fra 92,8 pct. i samme periode sidste år.

Til sammenligning havde et par analytikere, som Alm. Brand, havde indhentet estimater fra inden regnskabet, ventet en combined ratio på 91,6.

Forskellen skyldes en forbedring af combined ratio, inden for forretningsområdet Erhverv.

Og helt oppe på toplinjen er også forsikringsindtægterne, eller præmierne højere end ventet, drevet af høj vækst inden for privatsegmentet.

Her steg Alm. Brands præmieindtægter med 8,6 pct. både som følge af prisjusteringer, men også som følge af kundetilgang og mersalg.

- Vi begyndte for en del år siden at gå meget op i at indgå gode partnerskaber. Og vores bankpartnerskaber løber altså ind nu, siger Rasmus Werner Nielsen.

Han peger desuden på, at kvartalet er løftet af synergier i størrelsesordenen knap 100 mio. kr. i forbindelse med købet af Codans danske aktiviteter.

- Det er præcis to år siden i dag, at vi lagde Codan og Alm. Brand sammen til Alm. Brand Group. Og at vi kan kombinere fødselsdagen med det regnskab, vi har lagt frem, viser bare, at vi følger præcis den plan, vi lagde. Og så er det endda i en periode præget af sne og storm, fremhæver Rasmus Werner Nielsen.

STÆRKT INVESTERINGSRESULTAT

Han kan desuden glæde sig over, at også investeringsresultatet har artet sig bedre end ventet. Forventningerne til årets investeringsresultatet løftes derfor med 100 mio. kr. og ventes nu at nå 350 mio. kr.

Så selv om forventningerne til forsikringsresultatet fastholdes, løftes forventningerne til årets resultatet før skat med det forventede større investeringsresultatet til et plus på nu 1630-1830 mio. kr. mod tidligere ventet 1530-1730 mio. kr.

Alm. Brand-aktien ligger torsdag kort før klokken 13 godt 7 pct. højere i 12,99 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: AB Inbev og Wienerberger drev Stoxx 600 til rekord
17:41 Det Hvide Hus begrænser ledende nyhedsbureauers adgang til Trump
17:03 Onsdagens aktier: Novonesis og storbanker belønnet på stor regnskabsdag
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentefald på stille dag
15:37 USA/åbning: Nvidia kommer flyvende ud af starthullerne før regnskab
15:16 Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med niende dag med plus
14:42 Vestas fortsætter grøn stime: EU-initiativ kan ifølge Sydbank være årsagen onsdag
14:40 USA/tendens: Grøn start i sigte med fokus på Nvidia
14:09 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med satsning
13:57 Europa/aktier: Rekordjagt drevet af AB Inbev og Wienerberger
12:58 Indien rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
12:48 Sydbank-topchef fremhæver tre vigtige forsvarnsværn i tid med usikkerhed
12:21 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med investeringer
12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA
11:51 Lego-familiens pengetank sælger stort ud af ISS-aktier til rabatpris
11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår
11:40 Aktier/middag: Novonesis og jyske storbanker trækker smilene frem
10:52 Indian rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis