Danske Bank ser nu færre rentenedsættelser fra ECB

Udgivet den 24-05-2024  |  kl. 14:59  |  

Det grundlæggende billede af europæisk økonomi har ændret sig ganske meget siden siden nytår. Økonomien var dengang stagneret, inflationen aftog og tonen fra Den Europæiske Centralbank, ECB, pegede entydigt mod en snarlig opblødning af pengepolitikken.

Men sidenhen er der løbet en del vand under broen.

Torsdag viste erhvervstillidsmålingen PMI endnu en klar bedring i maj. Aprils inflationstal i Eurozonen lå ganske vist tæt på målsætningen på 2 pct., men de indenlandsk bestemte priskategorier som restauration, hotel, forsikring o.lign. fortsætter med at stige kraftigere, end ECB kan leve med på sig

Derfor ændrer Danske Bank forventningerne til udviklingen i den ledende rente i Europa.

Banken udskyder nu timingen for den rentenedsættelse, der følger efter den ventede i juni, fra september til december. Dermed ventes det nu, at der vil gå seks måneder imellem første og anden nedsættelse.

- Tilbage i marts lovede centralbanken en rentenedsættelse på 25 basispoint ved mødet i juni, og den tror vi da også fortsat, man vil levere, fremgår det af den nye renteprognose.

Når det nuværende økonomiske billede tages i betragtning, er det ikke givet, at rentenedsættelserne vil komme som perler på en snor.

Danske Bank mindsker også forventningerne til rentesænkningerne næste år og ser nu, at ECB i 2025 vil nedsætte renten med tre gange 25 basispoint mod tidligere fire gange.

- At vi nu tager rentenedsættelser for samlet 50 basispoint ud af vores forventninger 2024-25 har betydning for vores syn på de danske renter, der i tandem med de europæiske vil bevæge sig langsommere ned, end vi tidligere har ventet,fremhæver Danske Bank og tilføjer:

- Det er ikke utænkeligt, at vejen mod mere "normale" renteniveauer kan vise sig endnu længere, hvis vækstopblomstringen og inflationspresset i Europa viser sig kraftigere end ventet i løbet af året.

Ændringen i forventningerne til renten i ECB-området får også effekt på Danske Banks forventning til renten i Tyskland og Danmark.

Nu venter Danske Bank, at den toneangivende 10-årige tyske statsrente vil ligge i 2,50 pct. om 12 måneder - og dermed meget tæt på det nuværende niveau. Tidligere lød prognosen på 2,35 pct. For de lange danske renter er prognosen lige så flad, mens faldene i de korte renter vil komme langsommere end tidligere antaget.

- I realkreditmarkedet ser vi det 30-årige 4 pct. lån med afdrag forblive toneangivende over de næste 12 måneder. Vi venter nu først at se lånet i kurs 100 et godt stykke inde i 2025, oplyser banken.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank
09:59 Japansk yen og renter i vejret efter premierministervalg - aktie-futures sendes i bund
09:51 Inflationen dykker i Europa og løfter troen på lavere renter fra ECB
09:16 Aktier/åbning: Rødt fra start - Novo sætter kurs mod laveste niveau siden februar
09:06 Mærsk må se rateindeks dykke for sjette uge i træk
09:05 Spansk inflation stiger mindre end ventet i september