USA/lukning: Nvidia fortsatte ridtet og endte sammen med Nasdaq i rekord

Udgivet den 27-05-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske aktier gjorde fredag comeback, efter at markedet i løbet af torsdagen vendte rundt fra grønt til rødt, selv om chipkæmpen Nvidia trak godt op og endte med rekord.

Mandag er det amerikanske aktiemarked lukket for Memorial Day.

Handlen med futures er dog i sving, og her indikeres kursfald i de tre store aktieindeks på 0,1 pct., når markedet genåbner tirsdag.

Fredag fortsatte det positive fokus på Nvidia, og det dryppede også på de øvrige chipaktier, der blev hevet med op.

Derfor var det også Nasdaq-indekset, der steg mest og dermed gik på weekend i rekord.

Indekset gik frem med 1,1 pct. til 16.920,79 og forbedrede det tidligere topniveau på 16.719,97 fra tirsdagen forinden.

S&P 500-indekset steg samtidig med 0,7 pct. til 5304,72 og har dermed fortsat et lille stykke vej op til tirsdagens rekord på 5321,41.

Dow Jones-indekset, der faldt tungest af de tre torsdag, endte igen som det dårligst præsterende indeks fredag, hvor det blev til et marginalt plus på 0,01 pct.

LAVERE INFLATIONSFORVENTNINGER BLANDT FORBRUGERNE

Med til at trække op var en forbrugertillidsmåling fra University of Michigan, der nu viser lavere inflationsforventninger for det kommende år end ventet blandt økonomerne.

- Efter yderligere gennemgang er forbrugerne ikke så pessimistiske omkring inflationens retning. Hvad vi har lært fra det her endelige tal fra University of Michigan er, at privatforbruget kan bremse op og lette inflationspresset fra efterspørgselssiden af økonomien, siger Jeff Roach, der er cheføkonom hos LPL Financial, til Bloomberg News.

Inflationsforventningen for det næste år blev i fredagens endelige opgørelse opgjort til 3,3 pct. mod 3,5 pct. i den foreløbige af slagsen og en forventning om 3,4 pct. blandt økonomerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Selve forbrugertillidsmålingen for maj var også bedre end ventet, da den landede på 69,1 mod 67,4 i den foreløbige opgørelse og en forventning om 67,7 blandt økonomerne.

NVIDIA FORTSATTE REKORDTOGT

Nvidia leverede i sit regnskab for første kvartal onsdag aften dansk tid på alle tangenter, hvilket sendte aktien i klar rekord og over 1000 dollar for første gang torsdag.

Fredag fortsatte opturen, og med i kølvandet fulgte også andre chipaktier som Micron Technology og Advanced Micro Devices (AMD).

Nvidia steg med 2,6 pct. til rekorden 1064,69 dollar, Micron Technology gik 2,6 pct. frem til 129,49 dollar, og AMD steg 3,7 pct. til 166,36 dollar.

Også Apple var i vælten fredag, hvor aktien steg med 1,7 pct. til 189,98 dollar.

Det skete, efter at finanshuset Wedbush løftede kursmålet til 275 dollar fra 250 dollar på baggrund af ikke mindst udsigten til et stabiliseret iPhone-salg, rapporterede Bloomberg News.

MINDRE REGNSKABER GAV UDSVING

I regnskabssæsonen er også amerikanerne kommet til det tynde øl, og blandt andet softwareselskabet Workday og den digitale betalingstjeneste Pagseguro var blandt selskaberne på scenen fredag efter rapporteringer sent torsdag.

Workday nedjusterede i sit regnskab forventningerne til abonnementsudviklingen, og det kostede fredag et fald på 15,3 pct. til 220,91 dollar til aktien.

For Pagseguro så det noget bedre ud, efter at både omsætningen og indtjeningen slog forventningerne. Men aktien endte alligevel blot uændret i 12,27 dollar efter at have ligget højere det meste af handelsdagen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank