ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet

Udgivet den 14-06-2024  |  kl. 16:33  |  

Den Europæiske Centralbank, ECB, er overbevist om, at inflationen bevæger sig i den rigtige retning.

Alligevel vil vejen mod disinflation i eurozonen vil være brolagt med bump i de kommende måneder, før inflationen når målet i Den Europæiske Centralbank, ECB, på 2 pct. om året.

Det er budskabet fra ECB-chef, Christine Lagarde, der har talt foran pressen i Dubrovnik, Kroatien, ifølge Bloomberg News.

Netop den udvikling var sidste uge årsag til, at ECB kunne sænke sin rente for første gang i fem år. Det markerede samtidig starten på en ventet lempelsescyklus i eurozonen. Indskudsrenten blev sænket med 25 basispoint til 3,75 pct.

- Vi har stadig masser af udfordringer, men jeg tror virkelig, at vi nu bevæger os mod en disinflationær retning, der vil have små bump her og der - hvad vi kalder bump på vejen, siger Christine Lagarde ifølge Bloomberg News.

- Men det er afgjort en nedadgående retning, fastslår ECB-chefen.

Selv om inflationen i eurozonen efter centralbankchefens eget udsagn går i den rette retning, har ECB været tøvende med at love, hvornår næste rentenedsættelse vil blive.

ECB's egen model indregner, at inflationen vil nå 2 pct. i fjerde kvartal af 2025. Om fremskrivningen siger Christine Lagarde, at "med mindre vi oplever et større chok, eller hvis nedadgående risici materialiserer sig i de kommende måneder, vil det være retningen".

Holdningen blandt ECB's rådsmedlemmer er blandede. Tidligere fredag har den portugisiske centralbankchef, Mario Centeno, ifølge Bloomberg News talt for nye lempelser, mens slovenske Bostjan Vasle har sagt, at renterne ikke kan sænkes i samme tempo, som de blev hævet.

ECB hævede første gang sin rente i den nu forgangne stramningscyklus 27. juli 2022. Dengang blev renten hævet fra minus 0,5 pct. til 0 pct., og 20. september 2023 blev renten løftet til 4,0 pct. - en samlet renteforhøjelse på 450 basispoint over en periode på 14 måneder.

Markedet indregner ifølge handel med rentefutures næste - og årets sidste - rentenedsættelse i november.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank