Martin Engell-Rossen skal fremover være kabinetschef for Danmarks nye EU-kommissær Dan Jørgensen i Bruxelles og udtræder derfor af bestyrelsen i Pharma Equity Group A/S
29 november 2024 Meddelelse nr. 31 Martin Engell-Rossen skal fremover være kabinetschef for Danmarks nye EU-kommissær Dan Jørgensen i Bruxelles og udtræder derfor af bestyrelsen i Pharma Equity Group A/S. Martin Engell-Rossen har meddelt Pharma Equity Group, at han forlader bestyrelsen i Selskabet. Mette Frederiksens tidligere rådgiver, Martin Engell-Rossen, skal fremover være kabinetschef for Danmarks nye EU-kommissær, Dan Jørgensen i Bruxelles. Helt naturligt betyder det nødvendigvis et farvel til bestyrelsesposten i Pharma Equity Group. Siden Martin Engell-Rossen blev en del af bestyrelsen den 2. november 2023, har han bidraget med hans viden om strategisk kommunikation og arbejdet med at styrke Pharma Equity Groups synlighed og kendskabsgrad. Bestyrelsesformand Christian Vinding Thomsen udtaler: "Vi takker Martin Engell-Rossen for hans indsats og de resultater, han har bidraget til. Vi ønsker ham al mulig succes i hans nye, spændende stilling som kabinetschef. Med de mange dygtige mennesker som omgiver Pharma Equity Group kan det ikke undgås, at der fra tid til anden vil komme udskiftning som følge af henvendelser fra anden side. Vi har nu igangsat en proces med at udpege et nyt bestyrelsesmedlem, og bestyrelsen ser således frem til at fortsætte det strategiske arbejde". |
|
For yderligere information, kontakt venligst: |
|
Christian Vinding Thomsen, bestyrelsesformand i Pharma Equity Group A/S, telefon: +45 2622 7222 | |
Om Pharma Equity Group A/S Pharma Equity Group er et børsnoteret selskab på Nasdaq Copenhagens hovedliste. Selskabets hovedfokus er på at fremme de forskellige lægemiddelkandidater i sit datterselskab, Reponex Pharmaceuticals A/S. Med et urokkeligt fokus på Health Care er Pharma Equity Groups primære mål at tilføre betydelig værdi til Reponex Pharmaceuticals' forskellige lægemiddelkandidater. Selskabet er forpligtet til at yde omfattende support, ressourcer og ekspertise til at drive udviklingen og succesen af disse lægemiddelkandidater. Som strategisk partner arbejder Pharma Equity Group tæt sammen med Reponex Pharmaceuticals og prioriterer fremme af innovative medicinske løsninger og banebrydende behandlinger. Først når det fulde potentiale i Reponex Pharmaceuticals er blevet udfoldet, er intentionen om at udforske muligheder for at investere i andre virksomheder. Denne tilgang sikrer et stærkt engagement i de aktuelle medicinske projekter og deres udvikling, samtidig med at den - på længere sigt - forbliver åben for nye strategiske investeringer med henblik på fortsat vækst. |
Vedhæftet fil
2024 11 29 - Company Announcement no 31 - DK
\Hugin
Udgivet af: NPinvestordk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›