Opec forudser den hidtil største reduktion i efterspørgslen i år
Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, har sænket sine prognoser for væksten i olieefterspørgslen for dette år og næste år for femte måned i træk.
Det er den største reduktion i forhold til 2024-udsigterne hidtil efter at organisationen og den allierede, Opec+ i sidste uge accepterede at forlænge sine forsyningsbegrænsninger, skriver Bloomberg News med henvisning til den månedlige rapport.
Opec skærer prognoserne for forbrugsvæksten i 2024 med 210.000 tønder om dagen til 1,6 mio. tønder om dagen.
Kartellet har reduceret fremskrivningerne med 27 pct. siden juli, da det for sent erkendte det forværrede markedsbillede.
Opec forudser, at olieforbruget i gennemsnit vil være på 103,82 mio. tønder om dagen i år. Sammenslutningen har onsdag også sænket sine estimater for væksten til næste år med 90.000 tønder om dagen til 1,4 mio. tønder om dagen.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›