Skako oplevede skuffende fjerde kvartal - men ser opmuntrende 2025

Udgivet den 25-02-2025  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Fortsatte udfordringer i salget til de europæiske kunder inden for bilindustrien og bygge- og anlægssektoren betød, at fjerde kvartal udviklede sig ringere end ventet for Skako, som derfor ikke nåede sine egne forventninger for sidste år.

Det oplyser industrikoncernen mandag i en meddelelse med foreløbige regnskabstal for 2024.

I fjerde kvartal faldt nettoomsætningen på årsbasis med 9 pct. til 60 mio. kr. fra 66 mio. kr., mens bruttofortjenesten dog tikkede lidt op til 22 fra 21 mio. kr., og hvorfor resultatet af den primære drift (EBIT) næsten holdt niveauet og blev på 7 mio. kr. mod 8 mio. kr. året før.

- Aktiviteten i den europæiske automobilindustri og bygge/anlægsindustri udviklede sig mere negativt end forventet i anden halvdel af fjerde kvartal, hvilket særligt påvirkede kundesegmentet Fasteners, konstaterer Skako i sin meddelelse.

For hele 2024 blev det på den baggrund til et omsætningsfald på godt 4 pct. til 237 mio. kr. fra 248 mio. kr. i 2023. Bruttofortjenesten satte sig samtidig lidt fra 75 til 73 mio. kr., mens driftsoverskuddet blev reduceret til 21 mio. kr. fra 25 mio. kr.

Dermed levede Skako ikke op til sine egne forventninger om en omsætning, der ville svinge mellem et fald på 2 pct. og et plus på 1 pct. i forhold til 2023, mens driften også skuffede i forhold til en udmelding om et plus på 24-28 mio. kr.

- Det lykkedes ikke at holde vores forventninger til 2024 på grund af den meget negative udvikling i anden halvdel af fjerde kvartal i navnlig kundesegmentet Fasteners. Det er dog positivt, at vi ser en stigning i vores ordrebeholdning, eksklusive de to ordrer fra OCP, på omkring 25 pct. ved udgangen af 2024, udtaler bestyrelsesformand i Skako, Jens Wittrup Willumsen, i meddelelsen.

Ordrebogen er gennem 2024 da også vokset solidt fra 62 mio. kr. ved udgangen af 2023 til nu 226 mio. kr., og på den baggrund lover koncernen en organisk vækst i 2025 på 30-40 pct., mens driftsoverskuddet ventes at blive på 27-31 mio. kr.

- På trods af usikkerheden om væksten i Europa forventes stærk vækst i både omsætning og resultat af primær drift (EBIT) før special items grundet de to store kontrakter med OCP i Marokko, hedder det.

Tabel for Skakos foreløbige regnskabstal for 2024:

Mio. kr. Q4 2024 Q4 2023 FY 2024 FY 2023
Omsætning 60 66 237 248
Bruttofortjeneste 22 21 73 75
Resultat af primær drift (EBIT) 7 8 21 25
Ordrebeholdning 226 62 226 62

Skakos forventninger til 2025:

Organisk omsætningsvækst 30-40%
Resultat af primær drift (EBIT) 27-31
.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:55 Roblons salg af amerikansk datterselskab trækker ud: Ses nu afsluttet i juli
15:48 USA/åbning: Forstyrres kun lidt af toldtrusler - åbner i plus
14:51 Nvidia stiger i formarkedet: Regnskabet får mest positiv modtagelse hos børshusene
14:48 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med ellevte dag med plus
14:32 Nvidias regnskab får investorerne til at ånde lettet op
14:16 USA/tendens: Nvidia vender stemningen i retning af positiv åbning
14:11 Kinesiske Tencent melder sig ind i racet med ny platform baseret på kunstig intelligens
13:20 Europa: Rolls-Royce øverst i marked punkteret af Trumps toldtrusler
12:20 Obligationer/middag: Lille rentefald forvandlet til stigning
12:06 Jyske Bank får ros af Danske Bank efter regnskab: Gebyrmaskinen kører for fuld damp
11:59 Aktier/middag: Toldtrusler trykker og kun Carlsberg, Genmab og Coloplast klarer frisag
11:47 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
11:19 Prisen på at få fragtet en container til søs er faldet med en tredjedel over syv uger
11:09 Eurozonens økonomiske tillidsindikator går mere frem end ventet i februar
10:55 Kinesiske vindmølleproducenter fortsætter med at presse vestlige rivaler
10:17 Danske Bank til aktieinvestorer: Ignorer støjen og se mod Europa
10:13 Portugisisk Ørsted-konkurrent reducerer investeringsplanerne
09:42 Rolls-Royce er flyvende efter opløftende regnskab
09:25 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
09:13 KORR: Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med tiende dag med plus